Mary ville gerne, men Frederik virkede lidt genert og nøjedes med et kongeligt galant håndkys. Til gengæld fik Mary et kærligt klap bagi, da de forlod balkonen

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>»Kys hinanden«.

Det var lige før og næsten, da Frederik og Mary i går kom frem på balkonen.

»Kys hinanden«. »Bare et lille et« blev der råbt. Slotspladsen var ren jubel, da Frederik og Mary præcis klokken 12 kom ud på balkonen, og det var lige før, de kyssede hinanden.

Marys læber så ud, som hun gerne ville. Der var tilløb et par gange. Hun nærmede sig i betænkelig grad sin Frederik, men »forlovelseskysset« udeblev.

Slotspladsens forlovelsesgratulanter var ved at kamme over af begejstring, de gange Mary så ud, som om et kys i fuld offentlighed ville være helt okay. Frederik turde ikke vise sine følelser så kontant.

Men der var ingen tvivl om, med de blikke han sendte sin kommende viv, at hun nok skulle blive kysset. Alligevel håbede alle lige til den sidste og fjerde gang, hvor de unge nyforlovede kom ud på balkonen på den ultimative romantik. Men Frederik var for genert. Han nøjedes med et galant håndkys.

Til gengæld viste han helt klart sine følelser, da han på vej ind kærligt gav sin Mary et klap bag i. Det var også godt, og jublet blev der.

Mary så strålende ud i elegant dragt i douche beige farver. Ungt og kongeligt lukket i et empire-snit med to smalle læderspænder.

Mary og svigermor
Danskerne kunne ved selvsyn se, at Mary ser ud til at komme godt ud af det med sin svigermor. Mary lagde et øjeblik armen let om Margrethes talje. Det er ikke noget, man gør, hvis man ikke er på rigtig god fod med Dronningen. Margrethe viste også stor tilfredshed. Man kunne se, hun kunne lide at kommunikere med Mary. Hun pegede og viste, Kemien svigerdatter og svigermor imellem fejlede ikke noget.

Mary strålede af lykke. Hun skrev sig ikke bare ind i danske hjerter, men også i kongelig historie, da hun og Frederik viste sig på balkonen, jubelen var endeløs. Mary og Frederik vinkede til de tusinder, der var mødt frem.

Forelskelsen var åbenlys
Frederik holdt hende i hånden. På et tidspunkt havde han armen om hende, og hun om ham. Med hinanden i hånden løftede de sejrrigt armene, og der blev vinket endnu mere. Forelskelsens glæde var åbenlys.

Det må for Mary have været en ubeskrivelig oplevelse at se ud over det bølgende, begejstrede hav af mennesker, som fyldte slotspladsen. En forsmag på en fremtid, som hun kommer til at vænne sig til.

Første gang, de kom ud, kiggede de på hinanden, lidt overraskede næsten som i et eventyr.

»Kan det her være rigtig?«

Joh, det kunne det. Mary kiggede sig da omkring, og så et sekund lidt betuttet ud. Hvilke tanker, der må være fløjet gennem hendes hovede er ikke godt at vide.

Øjeblikket var stort. Jubelen i decibel overvældende.

En dame ved siden af udbrød spontant: »Gud ved, om hun ved, hvad hun gør. Jeg vil hellere være på pladsen end på balkonen.«

Hvis det et split-sekund har bekymret Mary, så har Frederiks intense forelskede blik forsikret hende om, at lykken var i hus.

Margrethe, i kardinalrød dragt, strålede af glæde omkap med sin nye svigerdatter. Dronningen stod ved siden af Kronprinsen og Henrik ved siden af Mary. Der var tydelig papa-glæde over Frederiks forlovelse.

Lykkelig og glad så Mary ud, da også hendes far, matematikprofessor John Donaldson, og hendes stedmor, forfatteren Elizabeth Moody, trådte ud på balkonen og sammen med Regentparret og de nyforlovede vinkede til folket.

Født til rollen
Mary vinkede så kongeligt længe, som man nu gør i de kredse. Men hun skal lære at kongelige vink gøres med lidt løsere håndled. Ellers var der ikke noget at sige Mary på.

Hun så ud, som om hun er født til rollen, og det er faktisk også det danskerne helst vil have.

10 minutter tog Marys første møde med folket, fire gange var hun ude på balkonen, før turen gik til Fredensborg.

Folkemængden dannede en tæt mur med en smal vej igennem på begge sider over hele slotspladsen. Her kørte de kongelige biler langsomt igennem. Mary og Frederik skuffede ikke. De vinkede til folket. Det sidste glimt, man fik af dem på Amalienborg slotsplads var, da de i en Daimler med store glasruder, banede sig vej gennem folkemængden, på vej til frokost på Fredensborg.

cath@bt.dk