De fem nordiske lande har underskrevet aftale om skatteoplysninger fra de Britiske Jomfruøer. Det er den sjette aftale, som skal begrænse skattesnyd.

Skattesnydere skal ikke længere kunne skjule penge på de caraibiske Britiske Jomfruøer, som har undertegnet en aftale om skatteoplysninger med de fem nordiske lande. Før er der underskrevet nordiske aftaler med de tre britiske Kanaløer Isle of Man, Jersey og Guernsey, Cayman Island og Bermuda. Fremme venter Aruba og de Hollandske Antiller, som der er fremskredne forhandlinger med.

I 2006 besluttede Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island i Nordisk Ministerråd at indlede forhandlinger med kendte skattely for at stoppe skatteflugt. Med aftalerne får de nordiske skattemyndigheder adgang til oplysninger om skatteyderes placering af indkomst og kapital. I år er Island formand for Ministerrådet, og aftalen med de Britiske Jomfruøer blev underskrevet på den islandske ambassade i København.

/ritzau/