Foto: Thomas Lekfeldt

Blasfemi er et levn fra fortiden. Alligevel eksisterer der i dag i store dele af verden love mod blasfemi, der kan dømme folk for gudsbespottelse.

Det er paragraffer, der især bliver håndhævet af muslimske flertal i Mellemøsten og Nordafrika, men man finder dem også i Asien og nogle europæiske lande. Danmark er et af de få vestlige lande, hvor man stadig kriminaliserer blasfemi.

Det er kun ganske få gange, at blasfemiparagraffen er blevet taget i brug i Danmark – sidst var i 1971, hvor det dog ikke førte til domsfældelse. Men nu er den aktuel igen i forbindelse med en absurd hændelse, der har skabt overskrifter over det meste af verden.

Baggrunden er, at en islamkritisk mand brændte et eksemplar af koranen af i sin egen baghave. Han filmede optrinnet og lagde det på Facebook. Det har foranlediget, at anklagemyndigheden har rejst tiltale, og manden nu risikerer en frihedsstraf.

khaderstøj

Jeg forstår ikke, at anklagemyndigheden gider bruge sin tid på sådan et fjols. Det fortjener han ikke. For mig at se er situationen latterlig, og det viser, at der er visse regler her til lands, som ikke hænger sammen.

I Danmark kan man sætte ild til Dannebrog uden, der sker det store ved det, men ikke hejse et andet lands flag i sin flagstang uden speciel tilladelse. Man kan sandsynligvis slippe godt fra at brænde biblen, men ikke koranen.

Vi kan frit kritisere den kristne Gud og de kristne ritualer og symboler, mens det får konsekvenser, når kritikken er vendt mod islam og dens symboler.

pengeseder123

Hvorfor forholder det sig sådan? Jo, det, som man i Danmark anser for at være en harmløs joke, kan sætte mere eller mindre dele af den arabiske verden i brand.

Det oplevede vi med forfærdelse i 2006, da Jyllands-Posten kort forinden besluttede sig for at teste grænserne for ytringsfriheden ved at offentliggøre det, der nu er kendt over hele verden som Muhammed-tegningerne.

12 for os uskyldige tegninger fik et stort antal i Mellemøsten til at gå amok, sætte ild til ambassader, brænde Dannebrog af, boykotte danske varer og slå uskyldige mennesker ihjel. Det var de voldelige og fanatiske, som førte an i dette vredesudbrud.

Mange, selv folk inden for FN, taler for, at religionskritikken bør begrænses, men kan det være rigtigt, at vi skal gå på kompromis med vores ytringsfrihed af frygt for, hvordan den muslimske verden kunne finde på at reagere?

Som frie mennesker i et frit samfund er vi nødt til at kunne udfordre symboler på magt – om de er religiøse eller ej. Det er én af de helt grundlæggende principper i vores demokrati.

BM

Er vi virkelig villige til at overlade vores handlefrihed hos politikerne og forvente, at systemet skal straffe dem, vi ikke er enige i? Det får mig til at tænke på George Orwell´s dystopiske roman »1984«.

Hvis vi bliver ved med at anklage hinanden for, hvem der sagde hvad, vil vi aldrig nå frem til det vigtige i en debat, og dermed vil udviklingen gå i stå. Vi må aldrig gå på kompromis med vores handle- og tankefrihed for at tilfredsstille religiøse fanatikere

SMS

Hitter på Facebook