V-borgmester erkender, at det ligner en vennetjeneste – men det var slet ikke meningen
Lemvigs tidligere borgmester Jørgen Nørby (V) erkender, at det lignede en vennetjeneste, da Lars Løkke Rasmussen som sundhedsminister hørte partikammeratens bøn og lod byens apoteker-stillingen gå til Benedicte Hjerl Carstensen i stedet for den kandidat embedsmændene havde peget på.- Sådan kan det jo godt vendes. Det kan jeg da godt se. Set i bakspejlet skulle jeg måske ikke have sendt den takke-mail. Men det er nu engang min måde at arbejde på, siger Jørgen Nørby, der i dag er viceborgmester i Lemvig, til B.T.
Han afviser kraftigt, at det var en vennetjeneste, han bad om, da han i flere breve indtrængende rådede ministeren til at vælge den lokale kandidat fremfor Lægemiddelstyrelsens favorit.
Borgmesteren skred til handling, da apotekets personale henvendte sig med frustration over, at stillingen var ved at gå til en fremmed – og ikke til deres kollega.
I byens tarv
- Det var i byens tarv. Brevene er afsendt fra Lemvig Kommune, ikke fra mig som person. Der er intet kammerateri, siger Nørby, der ifølge ham selv aldrig har talt med Løkke på tomandshånd.
Jørgen Nørby, der i øvrigt er far til Venstres folketingsmedlem Ellen Trane Nørby, erkender, at det er usædvanligt, at en borgmester går så langt ind i en sag om et apotek. Han gjorde det af hensyn til byens arbejdspladser, siger han og peger på, at kammerateri snarere skal findes i Lægemiddelstyrelsen.
- Det lugter da langt mere af kammerateri, når den foretrukne kandidat klart viser, at han ikke engang ønsker at bo her. Han var en ren stråmand, siger den tidligere borgmester, der for i blækhuset igen, da han erfarede, at kandidatens arbejdsplads søgte en ny ansat, inden ansøgningsfristen til Lemvig Apotek var udløbet.
Aftalt spil, ræsonnerede man i Lemvig og sendte endnu en skrivelse til ministeriet.
Indlysende i Lemvig
- Jeg er overbevist om, at uanset hvem der er minister, så handler vedkommende ud fra en klar og saglig argumentation. Jeg påpegede bare, hvad der var indlysende for os i Lemvig. Ministeren traf sin egen beslutning, siger Jørgen Nørby.
Han afviser at have personlige interesser i sagen. Han kender ikke Benedicte Hjerl Carstensen personligt, siger han, og har kun enkelte gange mødt hendes far, der er lokal godsejer, i forbindelse med udlejning af kommunens grund.
Benedicte Hjerl Carstensen fortæller, at hun igennem hele sin karriere har haft en apoteker-stilling som mål. Den spinkle kvinde var derfor meget tilfreds, da hun i 2006 kunne sætte sig på posten i den vestjyske by Lemvig.
Og med god grund, mener hun:
- Jeg var den bedst egnede, fastslår hun med sikker stemme og fejer spekulationer om, at hendes ansættelse skulle være resultatet af en vennetjeneste, af bordet.
Jeg kender butikken
- Jeg kan slet ikke se, hvorfor det skulle være en vennetjeneste. Jeg har lokalkendskab og ved, hvilke særlige udfordringer, der er her i Lemvig som by og udkantsområde. Og jeg kunne være apoteker fra dag ét. Jeg kendte butikken, personalet og driften, så jeg skulle ikke til at sætte mig ind i alting først, siger Benedicte Hjerl Carstensen.
I hendes optik blev hun fejlagtigt forbigået, da Lægemiddelstyrelsen fremhævede en mand som favorit til stillingen.
- Jeg tænkte: Vi har altså ikke ligestilling her i landet, når jeg har knoklet i branchen i 10 år for så at blive overhalet indenom af en mand fra medicinalindustrien.
KØB B.T. I DAG OG SE DE AFSLØRENDE MAILS TIL OG FRA LARS LØKKE RASMUSSEN.
