De flyder ved poolen, slynger drinks i svælget og slænger sig i hvide lagner på et hotel i Mexico. Det er Paradise Hotel; Driverlivet, som 300.000 danskere følger med i hver aften.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det er dog langt fra tale om en pakkerejse fra Ung Rejs, for når ikke seerne kigger med hundser produktionsselskabet rundt med de unge deltagere i realityprogrammet.

»Vi kunne ikke slappe af,« fortæller en af årets deltagere, Amalie til BT.

Var deltagerne ikke lige igang med noget seværdigt, blev de ofte ringet op på værelserne.

»Så sagde de, at der skulle laves tv, og bad os foreksempel om at gå ned i loungen,« fortæller Amalie, der var irriteret over ikke at kunne sove branderterne ud.

Når deltagerne stemmes ud, ser det samtidig ud som om det overståes i en fart. Et følelsesudbrud, et par tårer, og så er det ude af verden. Tidsintervallerne fra tv afspejler dog langt fra virkeligheden afslører Amalie.

»En parceremoni varer cirka 25 minutter på tv, men tager fire timer at filme. Man står op, går frem og tilbage, sidder musestille og siger det samme igen og igen. Det er hårdt arbejde, for det foregår altsammen i 40 graders varme, mens man har solen lige i hovedet,« siger Amalie.

Amalie ville dog ikke have været oplevelsen foruden, og er glad for den berømmelse programmet har givet hende.