Danske børn har nordisk rekord i at spise slik og drikke sodavand. Ud over at det har negative konsekvenser for børnenes almene sundhed og trivsel, ødelægger det store sukkerforbrug også børnenes tænder.

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at hvert andet barn, der starter i skole, har haft huller i tænderne. Det er alt for mange, mener overtandlæge Lene Esmark fra Tandplejen for børn og unge på Frederiksberg.

Hun anbefaler, at forældrene begrænser slik og sodavand til højest en gang om ugen. En tredjedel af de danske børn spiser slik og drikker læskedrikke mindst en gang om dagen, og

næsten to tredjedele spiser slik og drikker sodavand mindst hver anden dag.

/ritzau/