Den massive udrensning i A.P. Møller-Mærsk-ledelsen kostede 53 millioner i fratrædelse.

Den linde strøm af chefer, der blev skiftet ud hos A.P. Møller-Mærsk, har kostet 53 millioner kroner i fratrædelse. Det fremgår af olie- og rederigigantens årsregnskab.

Udrensningen skete før Nils Smedegaard Andersen overtog roret i november, men siden er også en række chefer blevet sendt ud gennem svingdøren for sidste gang.

Det samlede vederlag til direktionen blev fordoblet i 2007 til 152 millioner kroner mod 75 millioner året før.

Blandt andet sendte problemerne med containerforretningen Maersk Line koncernchef Jess Søderberg på pension før tid. Også skibsrederne Knud E. Stubkjær og Tommy Thomsen måtte ud.

De stigende udgifter til direktionen skyldes dog ikke kun den massive udrensning af skibsredere og andre Mærsk-ledere. Antallet af partnere i firmaet A.P. Møller er øget, fremgår det af regnskabet.

Udgifterne til bestyrelsen med Michael Pram Rasmussen i spidsen var på i alt 16 millioner kroner mod 15 millioner året før.

/ritzau/