Den milde vinter varsler krig mod den største invasion af dræbersnegle nogensinde. En ny guide-bog giver dig nye og stærke våben mod de slimede bæster.

Ligner din køkkenhave en slimet sneglebuffet? Er din tidligere så smukt grønne græsplæne nu forvandlet til en rødbrun glidebane?

Så er der måske trøst og hjælp at hente i en ny bog, 'Til kamp mod dræbersneglen', der udkommer nu (Høst & Søn).

Bogen, der giver en lang række gennemprøvede og helt nye råd til, hvordan man kan blive de slimede bæster kvit, har gode muligheder for at blive en bestseller i en situation, hvor vi står over for måske den største snegleinvasion nogensinde.

Den milde vinter har gjort, at den hidtil største 'invasion' i form af milliarder af slimede bæster snart er klar til at guffe løs af havens grønt.

Befrugter sig selv
- Dræbersneglen er hermafrodit, hvilket vil sige, at den har heldet med sig, når det gælder om at samle tropper til det forestående slag.

Hermafroditter har både kvindelige og mandlige forplantningsorganer, så snegle kan parre sig med sig selv.

Det betyder, at hver snegl kan producere op til 36 æg flere gange om året, hvad der giver et enormt antal nye snegle, siger bogens forfatter, snegleforskeren Sarah Ford.

- En dræbersnegl har en livslængde på adskillige år, og hvert år vokser den sig større og kan derfor ødelægge mere af ens have.

En gennemsnitlig have rummer omkring 200 snegle, og i løbet af en sæson kan hver snegl spise op til 0,8 kg plantemateriale. Så det er forståeligt, hvis man føler, at kampen er tabt på forhånd.

Vi bringer nogle af de gode råd fra den nye bog
Stop dem med sod Sod er en fremragende barriere - sneglene hader det! Det virker ved at udtørre sneglens slimkirtler og begrænser derved dens bevægelsesmuligheder. Hvis det blandes med aske og kalk, er det endnu mere effektivt, da dette indeholder andre kemikalier, som snegle ikke bryder sig om. Blandet sammen virker disse ingredienser endnu bedre. Skrab noget sod ud af skorstenen og strø det rundt om planterne. Gentag påføring efter regnskyl.

Lav en sneglekaviar En god økologisk måde at få ram på bæsterne på! Æggene er små og hvide og bliver lagt hele året rundt. Man luger forsigtigt haven for at bringe snegleæggene frem i lyset. Derefter forholder man sig passiv og lader rovdyrene, som f.eks. sultne fugle, spise godbidderne - de får sig et sandt festmåltid. Og haven kommer til at se fantastisk ud.

Lad ikke sneglene dø i synden Hvis man får fat i dem, mens de slumrer, er de lette at ramme. Kultivér så vidt muligt jorden her om foråret, når neglene er i hi. På den måde kan man slå dem ihjel under deres lange vintersøvn, uden at de opdager det.

Drik dem under bordet Dræbersnegle elsker en slurk dovent øl. Når sneglene først er kommet op i øllet, drukner de. Fyld en lav skål med øl og anbring den strategisk et sted med høj snegleaktivitet.

Planterne slår igen Snegle hader visse planter. Køb mynte, purløg, hvidløg, pelagonier, fingerbøl og fennikel. Plant et udvalg af dem rundt i kanten af haven. Sneglene kan ikke fordrage deres stærke duft. Planterne virker som en barriere og stopper den krybende invasion.

Giv dem vabler Æggeskaller, grus og sand er fremragende sneglebarrierer. Andre effektive forhindringer er knuste nødde og muslingeskaller, ral og fyrrenåle. Hvis man ikke har held med det ene, prøver man noget andet. Lige som når man får en sten i skoen, vil sneglen føle det meget ubehageligt, når den prøver at krybe over de skarpe sager.

Dæk op til deres sidste morgenmad Sundt for os, ikke helt så sundt for dem! 1. Strø havregryn rundt om planterne og vent på, at sneglene spiser dem til morgenmad. 2. Havregryn er en yndlingsspise for snegle, men når de først er spist, udvider de sig inde i dem, og enden er nær - det er sket, at de bogstavelig talt er eksploderet.

Lad dem spise kattemad Dræbesnegle elsker hunde- og kattemad, og en gavmild forsyning kan lokke dem væk fra ens planter. Maden tiltrækker også pindsvin, som med fornøjelse spiser snegle - to fl uer med ét smæk!

Hold haven ren En af de vigtigste grunde til at haven bliver infi ceret med snegle, er alt det forrådnede materiale, der samler sig med tiden. Det er tid til forrårsrengøring. Afsæt en eftermiddag til at rydde alle sneglenes potentielle skjulesteder: under terrasser, rundt om kompostbunker og alle andre afsondrede, mørke og fugtige steder. Gør haven i orden ved systematisk at fjerne alt forrådnet materiale fra bede og kanter. Sørg for, at kompostbunken befinder sig væk fra voksestedet. Husk, at en ryddelig have er en sneglefri have.