Revisionsundersøgelsen om Codan Ejendomme viser, at der ikke er foregået ulovligheder. Selskabet vil stramme op på procedurerne, og en direktør fratræder.

Der var ingen ulovligheder i Codan Ejendommes håndtering af selskabets ejendomme, hvor ledende medarbejdere i Codan koncernen har haft adgang til attraktive ejendomme i København. Det skriver Codan Pension i en pressemeddelelse på baggrund af en revisionsrapport som PricewaterhouseCoopers har foretaget efter en række kritiske artikler i Jyllands-Posten.

Yderligere konkluderes det, at det gennemsnitlige afkast for Codan Ejendomme i de seneste fem år har ligget på 12,3 procent og dermed 0,8 procentpoint højere end markedsgennemsnittet.

Og så viser undersøgelsen, at Codan Ejendommes retningslinjer i nogle få tilfælde ikke er blevet fulgt.

Samtidig fratræder ejendomsdirektør Sam Kocher, der har hidtil har været suspenderet på grund af sagen.

På baggrund af rapporten har Codan Pension og SEB besluttet at ændre tildelingsreglerne for lejligheder og som tidligere meddelt at opstramme og præcisere interne forretningsgange samt outsource administrationen af alle boligejendomme.

/ritzau/