RytmeHans kl. 12.00: Østkyst Hustlers

Har aldrig glemt den fuldkommen forrykte fest, Peyk, Bossy Bo og Jazzy H leverede på selvsamme scene i 1999.

Bøgescenerne kl. 13.15: Otto Brandenburg Galla Memorial
En hyldest til den afdøde baggårdspuma fra så fine og forskellige navne som Simon Kvamm, Gitte Hænning, Peter A.G., Nikolaj Lie Kaas med adskillige flere.

Stort!

RytmeHans kl. 21.15: Tina Dickow
Gudinde-skønne Tina bliver bedre for hver gang, jeg oplever hendes smukke sange. Igen skræddersyet til omgivelserne.

Blusen kl. 22.15: Troels Jensen Blues Band
Gamle Troels er måske nok fra Nørrebro, men det betyder mindre, når han lyder, som om han lige har rejst sig fra en hård nat i Bourbon Street i New Orleans.

Bøgescenerne kl. 23.45: Lenny Kravitz
Koncerten med den amerikanske kærlighedsprofet kan ende i det værste syrejam, siden din bedstefar tog et dårligt trip i 68. Eller han kan tage sig sammen og spille et stramt arrangeret rocksæt.