Til årets Skanderborg Festival hittede Julie Marie sammen med Saybias Søren Huss i duetten 'Sanseløs'. I næste måned udgiver Julie Marie ep'en '7 Sange'

Julie Marie kan godt lide de intime rammer og det helt afdæmpede lydbillede.

Og det er en tradition, hun følger op på cd'en '7 Sange', der udkommer 27. oktober.

Julie Marie har før hittet med kendingsmelodien fra julekalenderen 'Pagten'. Rundt omkring i landet har den lille pige med den store stemme sunget duet med bl.a. Tina Dickow, Steffen Brandt og førnævnte Huss.

Og det er muligt, at nogle af hendes kendte venner også dukker op, når de nye sange skal præsenteres på en lille turné, der følger efter ep-udgivelsen.

Til næste år udsender Julie Marie et rigtigt album. Og her vil man bl.a. kunne finde studieversionen af Huss-duetten 'Sanseløs'