Ifølge deres manager er pigetrioen Destiny's Child klar med hele to nye studiealbum.

I slutningen 90'erne og i starten af det nye årtusind var pigetrioen Destiny's Child blandt klodens største med hits som 'Say My Name' og 'Bootylicouis'.

Siden fik både Kelly Rowland, Michelle Williams og især Beyoncé Knowles massiv solosucces.

Og selvom de officielt aldrig er blevet opløst er der pt ingen planer om at indspille nye sange.

Og de to nye plader kommer således til at bestå af gammelt materiale, der bare aldrige er blevet udgivet.

Det er den canadiske avis Toronto Sun, der har snakket med gruppens manager Matthew Knowles, der også er Beyonces far.

Og han lufter også planer om en genforeningsturné.

- Det bliver ikke lige nu. Men måske om fem år, siger manager Knowles optimistisk.

Der er endnu ingen kommenaterer fra pigerne.