En falsk milliardær tog en hel by ved næsen. Til sidst »købte« han byens gamle hotel, inden han forsvandt. Sagde, han var barnebarn af myrdet Bahamas-dansker og købte flotte biler og dyre B&O-anlæg.
Her endte det med, at byens gamle, fornemme hotel, Marcussens Hotel, angiveligt blev solgt til ham for 11 millioner kr. Han kom bare aldrig med pengene.
Vestfyns Bank var involveret, og der foregik forhandlinger omkring hotelkøbet hos det ansete københavnske advokatfirma Plesner, Svane og Grønborg på Esplanaden.
Samtidig lavede den »pæne« unge mand i tyverne, som angiveligt kalder sig Caspar Klaus von Kaufmann Kastrup, andre specielle handler med det lokale forretningsliv. Hos Toyota-forhandleren skrev han kontrakt på køb af to dyre og eksklusive Toyotabiler på 1,8 mio. kr., ligesom han købte kostbart B&O-udstyr, dels i Assens, og dels i Fredericia til op imod en million kroner.
»Og jeg nåede at blive ansat som direktør i hans firma. Han betingede sig, da han købte hotellet, at jeg skulle være direktør. Derfor fik vi udarbejdet en direktør-kontrakt, hvor jeg ville få en løn på den anden side af en million kr. om året,« fortæller direktør på Marcussens Hotel, Ulrich Bastrup.
Han har været tæt på den falske milliardær igennem tre uger, og han har aldrig oplevet noget lignende. Han synes, det er vigtigt at advare mod den excentriske svindler, og han er bange for, at han måske allerede er på spil i en anden by nu.
Da pengene skulle afleveres for hotelkøbet i Vestfyns Bank lige før 1. maj, var den unge Caspar von Kaufmann Kastrup, eller hvad han nu hedder, forsvundet. Det sidste, man har hørt fra ham, var, at han nu var på vej til Saudi-Arabien.
Da milliard-svindleren kom til hotellet i Assens, var det i første omgang for at arrangere en stor fest for alle sine meget kendte venner, bl.a. René, Lene og Søren fra Aqua og A.P. Møllers topdirektør, Jess Søderberg.
Det skulle også være en fest for hans tidligere ansatte på en natklub i New York, som ville blive fløjet til Danmark. Han fortalte, at han havde boet i USA og nu havde solgt to tredjedele af sine diskoteker og natklubber til Hilton Group.
»Det kan vi godt aftale, hvis du betaler 70.000 kr.,« sagde Ulrich Bastrup. Via en schweizisk bank kom der tilsyneladende beviser for, at han var god for pengene, og på samme måde kun han stille op med tilsyneladende »ægte« papirer, da han under forhandlingerne omkring hotelkøbet skulle fortælle, om han var god for pengene.
Han havde først givet udtryk for, at han ville købe byens diskotek, men derefter kom det på tale at købe hotellet i stedet for. Ulrich Bastrup blev bedt om at binde sig i to år, og midt under det hele tog Kaspar von Kaufmann Kastrup til Schweiz for at hente millionerne til sine store indkøb.
Han kunne fremvise billetbestillinger med SAS, hvoraf det fremgik, at han rejste sammen med den kendte Sarah Zobel, og på samme måde, at han skulle have Lillian von Kaufmann med hjem fra Schweiz.
Hende kaldte han for sin tante, og der var korrespondence til hotellet i Assens, hvoraf det fremgik, at hun skulle bo på suiten på Royal Hotel i København, når hun kom til Danmark.
Da Caspar var væk et par dage, ringede han til Ulrich Bastrup og fortalte, at nu var han i Genève, og nu var han i Zürich og spurgte, om han skulle tage noget med hjem fra »rejsen«.
Men i virkeligheden var der næppe tale om nogen rejse. Den unge Caspar har vist sig at være en mester i at foregive telefonsamtaler og lade, som om han var helt andre steder, end han var, og at han talte med personer, som kun eksisterede i hans fantasi.
Han fortalte, at han var en af de få i Danmark, som havde en Dodge Weiber stående, han foregav en dag at låne en Ferrari af chefen på Den blå Avis, og et specielt kapitel er historien om et Bayliner skib på 64 meter.
Han talte med havnefogeden i Assens om, hvor dette pragtfulde skib skulle ligge. Når han fremviste korrespondence omkring det, der var hans myrdede morfars skib, så lå det i Rungsted Havn på nogle af de pladser, som tilhører Kirsten Mærsk Mc-Kinney.
Han tilbød en medarbejder hos Bayliner at få 20.000 kr. for at sejle skibet til Fyn, men det blev aldrig til noget. På et tidspunkt syntes han unge »milliardær«, at han ville samle alle sine restauranter rundt om i verden under et dansk selskab, CKK. Ulrich og hans kone Birgit fik billetter til en SAS-tur til New York i fire dage, men det er nu aldrig blevet til noget. Det var ren fantasi, ligesom hans opdigtede og falske mail til A. P. Møllers Jess Søderberg var det.
Den lokale bartender i byens diskotek fik at vide, at Caspar kunne drikke gratis i baren. Han foregav at ringe til diskoteksejeren, og af samtalen fremgik det, at han havde kassekredit på 15.000 kr. at drikke for.
En dag havde den unge »dansk-amerikaner« besøg af en arkitekt og andre byggefolk, fordi han var interesseret i at købe sig en stor villa ved kysten ud til Lillebælt. Borgmesteren i Assens, Hans Ole Hansen, bekræfter, at der har været en telefonisk henvendelse omkring byens attraktive grunde på »sølvkysten«.
For på forhånd at skabe sig lidt opmærksomhed kom der pludselig en dag en opringning fra Reuters til sekretæren, Hanne Banke, hos den lokale Nybolig-ejendomshandler. Reuters ville vide, om der var kommet en ung dansk-amerikansk milliardær til byen.
Det var formentlig den håbefulde unge mand selv, som havde ringet, før han begyndte at spørge til de attraktive grunde. Den slags kan jo give kreditværdighed, må han vel have ment. Han viste sig også at være en dreven computernørd, idet han kunne fremvise hjemmesider fra New York-natklubber, hvoraf det fremgik, at han stod som ejer.
Og så var der jo stil over ham. På hans korrespondance var der et våbenskjold, men det havde han formentlig fået via et firma, som sælger disse ting over nettet.
Han brugte tilsyneladende også et falsk American Express-kort og fik en restaurant i Fredericia til at hjælpe sig med at få det lukket. »Alt i alt har vi ikke mistet de store summer på det her. Men brugt en masse tid på ingenting. Jeg håber, at andre kan undgå, hvad vi har været udsat for,« siger Ulrich Bastrup.
