I februar var Mette Frederiksen (S) på besøg i Tyskland, hvor hun og den tyske kansler Olaf Scholz blev overvåget nøje af fotografer.
Et af de billeder, der blev taget af de to, bliver nu pludselig delt igen og igen og kommenteret.
Særligt på det sociale medie X.
De, der kommenterer billeder, finder de to regeringslederes fremtoning humoristisk – og forestiller sig, hvordan billedet kan oversættes til hverdagssituationer. Du kan se billedet herunder.
Og her finder et udpluk af de mange kommentarer:
- Dette billede er sjovt på så mange måder. Det ser ud til, at Olaf Scholz er lidt træt af at følge Mette Frederiksen rundt …
- Det ligner, at kansleren bliver slæbt rundt i et shoppingcenter.
- Disse forfærdelige lørdagsture til IKEA.
- Hans ansigt fortæller mig, at han skal betale regningen.
- For at være ærlig, så er det sådan, jeg ser ud, når min langhårede general shopper i Zara.
- Det ligner, hun har taget ham med i IKEA på en lørdag
Til den tyske kanslers forsvar skal det dog siges, at der er billeder fra besøget, hvor han ser noget mere fornøjet ud.
Se bare herunder.
Mødet mellem Frederiksen og Scholz fandt sted i den tyske by Unterlüss.
Her tog de sammen det første spadestik på en grund, hvor virksomheden Rheinmetail vil bygge en ammunitionsfabrik.
En øget produktion af ammunition på et europæisk plan handler både om Danmarks egen sikkerhed og hjælpen til Ukraine, sagde statsministeren.
»Truslen fra Rusland ser ikke ud til at blive mindre. Her og nu handler det om både at få fyldt egne lagre op, men i særdeleshed at få hjulpet Ukraine, fordi situationen på slagmarken er svær,« tilføjede hun i en kommentar.