En 36-årig mand bragte søndag sig selv i livsfare, da han satte sig op på en rulletrappes gelænder i indkøbscentret Field's og faldt 14 meter til jorden. Københavns Politi oplyser nu til Berlingske Nyhedsbureau, at mandens tilstand vurderes til at være stabil.

Klik her og se mere tv på localeyes.dk

Den blodig ulykke skete søndag formiddag i storcentret Field's i København. Den 36-årige mand faldt omkring 14 meter ned fra en rulletrappe og landede på det hårde stengulv i centrets stueetage.

Flere ansatte i Field's, som BT har været i kontakt med, beskriver oplevelsen som meget skræmmende. Field's var da også hurtigt ude og tilbyde alle, der havde været vidne til den skræmmende episode, krisehjælp.

Episoden virkede i første omgang noget mystisk, men senere på eftermiddagen oplyste Københavns Politi, hvordan ulykken kunne ske. Det stod klart, efter de havde gennemset overvågningsbånd fra stedet og kunne konstatere, at det var en dumdristig beslutning, der sendte manden i livsfare.

»Han stod på den opadgående rulletrappe. Her ser det så ud som om, han ville sætte sig på gelænderet, så røg han ud over,« forklarer vagtchef Henrik Stormer til BT.

En 36-årig mand er i livsfare efter et fald fra rulletrappen i shoppingcentret Field's på Amager.
En 36-årig mand er i livsfare efter et fald fra rulletrappen i shoppingcentret Field's på Amager. Foto: Nikolai Linares
Vis mere

Intet tyder altså på, at manden havde intentioner om at skade sig selv.

»Som jeg forstår det, er der tale om en ulykkestilfælde,« tilføjer vagtchefen.

Mand er indlagt på Rigshospitalet.