____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>En anholdelse af to fodbold-fans ved Brøndby-fansenes klubhus, 'Hytten' på Park Allé, resulterede fredag aften i et alvorligt sammenstød mellem politi og fodboldfans.

Mindst 25 politibiler samt ambulancer rykkede ud, da Vestegnens Politi tilkaldte assistance fra politiet på Midtsjælland, København og Nordsjælland.
  
Da en patruljevogn med to betjente anholdt fire personer, der angiveligt var i slagsmål foran 'Hytten', lykkedes det den ene anholdte at undslippe, hvorefter han i følge Vestegnens politi fik en større mængde Brøndby-tilhængere med ud på gaden fra klubhuset.

Se videoen: Stort politiopbud ved klubhus i Brøndby- Mange fans kommer ud og kaster med sten og presser kollegerne, som må løslade de anholdte. Vi tilkalder derfor forstærkning fra Midtsjælland, Nordsjælland og København, siger vagtchef Kim Madsen fra Vestegnens Politi til Ritzaus Bureau. Det skriver Politikens hjemmeside.

Ærkerivalerne FCK og Brøndby mødes til Superliga-opgør på søndag, og politiets patruljering er derfor skærpet i dagene op til kampen, da der tidligere har været sammenstød mellem voldelige tilhængere af de to klubber før opgøret på fodboldbanen.  

- Der er ro på nu derude, oplyste Vestegnens politi til BT lidt over midnat. 

Det var på det tidspunkt ikke muligt at få oplyst, om der var anholdte efter episoden, hvor politiet blev presset til at slippe de anholdte fodboldtilhængere.