39-årige Kaya Brüel er favorit til at vinde årets Vild med Dans. Sådan svarer hendes konkurrenter, allerede før parrene har set hinanden danse. Feltets dårligst seedede danser, Tommy Kenter, planlægger derimod at blive millionær på sin manglende formåen.

Allerede da det kom frem, at Tommy Kenter havde takket ja til årets udgave af Vild med dans var bookmakerne ikke ligefrem optimistiske på den 61-årige skuespillers vegne.

De lovede derimod danskerne pengene hele 30 gange igen, hvis Kenter om 12 uger kan løfte VMD-trofæet. Kaya Brüel blev til gengæld hurtigt udråbt som potentiel vinder af dansekonkurrencen.

Vil med dansk 2011 x

Endnu har de i alt 12 par ikke set hinanden danse, og først næste fredag - 9. september - går det løs med Claus Elming og Christiane Schaumburg-Müller som værter. Og Anne Laxholm, Britt Bendixen, Jens Werner og Nikolaj Hübbe som dommere.

Se her, hvem deltagerne spår som årets vindere af VMD.


Ole Kibsgaard, musiker, danser med Karina Frimodt:

- Kaya Brüel og Steen Lund! Vi træner samme tid som dem og har smugkigget lidt. Vi kan se, at de plagierer og låner nogle 'moves' fra os... Ej, Kaya og Steen danser virkelig godt. Men jeg vil også gerne 'hype' Tommy Kenter lidt, fordi han har fået så dårlige odds, haha.


Sophie Fjellvang-Sølling, skiløber, danser med Silas Holst:

- Nicolaj Kopernikus ser stærk ud! Men jeg er også stor fan af Kenter. Han danser jo med Marianne (Eihilt, red.), og hun er god til at få noget ud af de ikke-dansetyperne.


Tommy Kenter, skuespiller, danser med Marianne Eihilt:

- Min værste konkurrent er mig selv! Jeg peger på Kaya Brüel som vinder, hun danser utroligt yndefuldt. Til gengæld regner jeg med at spille 100.000 på mig selv, så bliver jeg da i det mindste millionær.


Hella Joof, skuespiller, danser med Tobias Karlsson:

- Nu bliver jeg nødt til at komme med min hippiesang om, at vi alle klamrer os til den samme tømmerflåde i oprørt hav, på vej over Atlanten. Okay, jeg siger Kaya. Hun danser virkelig yndefuldt. Agami kunne også godt komme ind og lave nogle badutspring og overraske os alle.


Eva Nabe Poulsen, vejrvært, danser med Anders Jacob:

- Jeg tror, at Helle Joof kommer til at stjæle mange af stemmerne, fordi hun er så folkekær og sprudlende.


Thomas Voss, skuespiller, danser med Julie Westergaard:

- Må jeg svare mig selv? Nej, jeg synes, at Kaya og Steen virker som et godt bud. Kaya er arbejdsom, dygtig og meget elskelig. Men måske Agami også kan overraske med sin rytmik?


Al Agami, rapper, danser med Tine Dahl:

- Kaya danser virkelig yndefuldt - og hun arbejder virkelig hårdt for det. Men man skal heller ikke tage fejl af Helle Joof. Og heller ikke af mig, haha.


Kaya Brüel, sangerinde, danser med Steen Lund:

- Der er mange gode... Fie (Anne Sofie Espersen, red.) er jo meget lig mig, samme alder og fra samme fag. Hun er nok min største konkurrent. Sophie (skiløber, red.) er også en stærk pige, så det kan godt være vi ser hende løfte rundt på Silas Holst - hvem ved. Og så er der Ole (Kibsgaard, red.). Han påstår jo, at han har kuglelejer i hofterne, men nu må vi se.


Anne Sofie Espersen, skuespiller, danser med Mads Vad:

- Alle virker gode og til at gøre sig meget umage. Det er meget svært at bedømme lige nu. Hella Joof og Tobias virker som et sjovt par.   

Odds-mæssigt ligger Kaya Brüel også bedst - en VMD-titel til hende giver kun pengene syv gange igen.

Ottende sæson af Vild med dans begynder fredag 9. september.

Vil med dansk 2011 x