Næste sommers EM i fodbold kan få deltagelse af flere lilleputnationer, mens store landshold er i problemer.

Et EM uden Robben, Iniesta og Müller. Det kan blive resultatet af lilleputternes kamp mod kæmperne i EM-kvalifikationen.

Mindre landshold som Island, Wales, Slovakiet, Nordirland og Albanien styrer mod direkte kvalifikation til næste sommers EM i Frankrig, mens større lande som Spanien, Belgien, Tyskland og Holland er forvist til anden og tredjepladser. Hverken Holland, Tyrkiet, Irland, Rusland eller Ukraine ligger lige nu til direkte kvalifikation og Grækenland og Serbien har endda allerede udspillet chancen for at komme med til EM.

EM i 2016 vil for første gang få deltagelse af 24 hold i stedet for de hidtil 16, og der er dermed noget større chance for at kvalificere sig til slutrunden. I hver gruppe kvalificerer de to øverste hold og den bedste af samtlige treere i grupperne sig direkte til EM. De resterende treere skal ud i playoff-kampe for at komme med til EM.

Med tre til fire kampe tilbage i kvalifikationen er det ved at være nu, hvis favoritterne skal gøre sig forhåbninger om at deltage ved EM næste sommer i Frankrig.

Herunder er et udpluk af de overraskende grupper, hvor lilleputterne har overrasket mod storholdene:

Gylfi Sigurdsson (tv.) banker bolden i kassen på straffe mod Holland
Gylfi Sigurdsson (tv.) banker bolden i kassen på straffe mod Holland Foto: MICHAEL KOOREN
Vis mere

Gruppe A
Island, der har flere spillere i den danske superliga, var tæt på at komme med til VM i Brasilien sidste sommer, og næste sommers EM ser ud til at få islandsk deltagelse. Holdet fører stillingen i gruppe A og er efter torsdagens 1-0-sejr over Holland på udebane snublende tæt på at kunne booke billet til Frankrig. Tjekkiet ligger til direkte kvalifikation, men Holland er hele seks point fra den direkte vej til EM. Tyrkiet er endnu længere væk fra kvalifikation. Der er lagt op til flere skæbnekampe i gruppen, blandt andet Tyrkiet mod Holland, og i sidste runde, hvor Holland og Tjekkiet mødes i dét, der kan blive den afgørende kamp om andenpladsen. Det kan ende med et EM uden Holland.

Wales' Gareth Bale smiler til de medrejste fans efter sejren over Cypern
Wales' Gareth Bale smiler til de medrejste fans efter sejren over Cypern Foto: Andrew Boyers
Vis mere

Gruppe B
Igen er et mindre hold på vej mod EM. Wales fører nemlig gruppen foran favoritten Belgien med en trup primært bestående af spillere fra den engelske Premier League og The Championship, men udover Gareth Bale, Aaron Ramsey og Joe Allen er det et hold uden de helt store profiler. Israel, Cypern og Bosnien kan også stadig nå at kvalificere sig, og de vil i givet fald være lige så overraskende deltagere som Wales.

Gerard Pique tager sig til hovedet efter Spanien fik ørerne i maskinen mod Slovakiet
Gerard Pique tager sig til hovedet efter Spanien fik ørerne i maskinen mod Slovakiet Foto: DAVID W CERNY
Vis mere

Gruppe C
Slovakiet har slået alt og alle og har imponerende maksimumpoint efter seks kampe. Undervejs har slovakkerne blandt andet slået Ukraine på udebane og Spanien hjemme. Spanien og Ukraine følger på de næste pladser, og der er lagt op til en gyser i Kiev i sidste kamp den 12. oktober, når ukrainerne møder de forsvarende europamestre.

Også Nordirland er godt kørende i kvalifikationen til EM
Også Nordirland er godt kørende i kvalifikationen til EM Foto: Jason Cairnduff
Vis mere

Gruppe F
Nordirland har taget tilløb til større resultater i de seneste EM- og VM-kvalifikationer uden at kvalificere sig. Men holdet ser nu ud til at kunne gå hele vejen efter sejre over Ungarn, Grækenland og Finland, og Ulster-holdet indtager andenpladsen. Fredag aften kan Nordirland øge forspringet til Ungarn med en sejr på Færøerne over Lars Olsens mandskab. Grækenland har skuffet stort, blandt andet med nederlag til Færøerne i to omgange og ligger på sidstepladsen med blot to point.

De kaotiske scener fra Beograd tilbage i oktober måned sidste år, hvor et albansk flag blev sendt på banen i kampen mod Serbien og det hele eskalerede i tumult. Efterfølgende blev Albanien tildelt en skrivebordssejr og er nu med i toppen af Danmarks gruppe.
De kaotiske scener fra Beograd tilbage i oktober måned sidste år, hvor et albansk flag blev sendt på banen i kampen mod Serbien og det hele eskalerede i tumult. Efterfølgende blev Albanien tildelt en skrivebordssejr og er nu med i toppen af Danmarks gruppe. Foto: MARKO DJURICA
Vis mere

Gruppe I
Danmarks gruppe toppes ikke overraskende af Portugal. Det er noget mere overraskende, at Albanien ligger nummer to foran Danmark efter en overraskende sejr over portugisere. Albanien har endda spillet en kamp mindre end Danmark. Skrivebordssejren på 3-0 over Serbien har uden tvivl hjulpet albanerne, men de har spillet også skrabet nogle flotte resultater sammen. Serbien har i mange år haft potentiale. men man har skuffet endnu engang og ligger allersidst i gruppen. Den direkte duel om gruppens andenplads udspilles i et fyldt Parken fredag kl. 20.45, når Danmark tager imod Albanien.

Andre overraskelser i EM-kvalifikationen er Polens foreløbige førsteplads foran Tyskland, Østrigs førsteplads foran Sverige og Rusland, samt Kroatiens førsteplads foran Italien. Sidste gruppekamp om EM-billetterne spilles den 13. oktober, og playoff-kampene spilles i perioden 12. til 17. november.