En skidt dag på kontoret.

De Radikale Venstres formand, Morten Østergaard, slog en video-hilsen til kvindelandsholdet op på Facebook kort før semifinalen mod Østrig, men det skulle han nok ikke have gjort..

For selvom Morten Østergaard helt sikkert mente det godt, så var timingen i hans første offentlige interesse for de danske fodboldkvinder ikke noget, der gik ustraffet hen på de sociale medier. Her beskylder flere personer nemlig Morten Østergaard for ikke at interessere sig en døjt for EM og for at bruge kvindernes succes til at score billige point hos vælgerne.

Kristoffer Dahy Ernst, manden bag Morgenpost.dk, er i hvert fald ikke imponeret over Østergaards entusiasme.

Pressechef fra TUI, Nikolai Johnsen, stemmer i på Dahy Ernsts tweet:

På Morten Østergaards egen Twitter-profil ville det også være synd at sige, at responsen på Østergaards video er god.

Flere insinuerer nemlig, at formanden for Det Radikale Venstre læser op fra en teleprompter

De danske fodboldkvinder besejrede som bekendt Østrig efter straffesparkskonkurrence i semifinalen og møder nu Holland i finalen på søndag. Man kan kun gisne om, hvorvidt Morten Østergaard tør stille sig op foran kameraet med en hilsen endnu en gang.