Ejeren beder nu om at få den til låns til opsendelsen

Skrottyv stjal halv rumraket

raket

Sådan så raketten ud tidligere på året, da Peter Madsen og Kristian von Bengtson testede den. Nu er halvdelen væk. (Foto: Linda Henriksen) Se stort billede

Om kun 52 dage vil Copenhagen Suborbitals sende en rumraket op. De mangler bare halvdelen af raketten. Den er en skrottyv stukket af med.

- Jeg står sammen med Peter på affyringsrampen, da jeg pludselig ser ned og opdager at den ene halvdel af raketten er nappet, fortæller Kristian von Bengtson.
 
Han har sammen med Peter Madsen bygget en raket i en hangar på Refshaleøen i København under foreningen ved navn Copenhagen Suborbitals

De var ved at lægge sidste hånd på raketten, der skulle sendes op her i sommer, men ilttanken, som er en del af motoren var stjålet.

Raketbyggeren er overbevist om at det er skrottyve, der er stukket af med tanken.

- Den er specialbygget, så den kan kun bruges til skrot for andre, siger han til bt.dk.

De 170 kilo rustfrit stål er ikke mere end et par tusinde kroner værd for tyvene, fortæller han.

Hvor meget er den værd for jer?

- Haha, ja hvor meget er to års udviklingsarbejde værd, siger Kristian von Bengtson.

Derfor er de kommet med en appel til tyven:

Lån os tanken, og få den igen efter opsendelsen.

Selvom tyven formentlig holder på metalet, er de to raketbyggere stadig flyvende. De er kommet videre og er sikre på, at de nok skal nå at få raketten i luften denne sommer.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Mad

Danske dagligvarer er Europas dyreste

06/02
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: