Det er svært at få medhold i klager over racediskrimination. Ligebehandlingsnævnet har afvist 18 ud af 22 klager. Klagerne må selv skaffe beviser, lyder det.
Manglende dokumentation gør det ofte meget svært at få medhold i klager over racediskrimination ved Ligebehandlingsnævnet. Sidste år behandlede nævnet 22 sager om racediskrimination, men kun fire klagere fik medhold. Det fremgår af nævnets første årsrapport.Ifølge nævnets formand, landsdommer Tuk Bagger, bliver mange af sagerne afvist, fordi klagerne ikke selv formår at skaffe beviser i form af breve, e-mails eller lydoptagelser. Nævnet må nemlig ikke høre mundtlige forklaringer fra parterne eller eventuelle vidner.
- Det er problematisk, hvis et menneske føler sig diskrimineret og ikke kan føre de nødvendige beviser. Men vi skal afgøre sagerne på et skriftligt grundlag, og derfor skal vi have noget at forholde os til, siger Tuk Bagger.
Sidste år afviste nævnet blandt andet en sag om udlejning af et forsamlingshus til et pakistansk bryllup. Her fortalte klageren, at han over telefonen havde fået at vide, at forsamlingshuset ikke blev udlejet til folk af fremmed herkomst. Det afviste udlejeren, og da sagen var påstand mod påstand kunne nævnet ikke gøre andet end at afvise sagen.
Spørgsmål: Er det godt nok, at I ikke kan høre mundtlige forklaringer?
- Fra politisk side har man besluttet, at sagerne skal føres på den måde, så det henholder vi os til. Det er også et spørgsmål om, hvor mange penge man vil poste i nævnet, siger Tuk Bagger.
Hun opfordrer klagere til selv at skaffe sig beviser i form af båndoptagelser eller ved at få eventuelle vidner til at skrive deres oplevelse ned. Ellers må klagerne gå til domstolene.
Sidste år viste en undersøgelse, at 32 procent af de adspurgte nydanskere følte sig diskrimineret.
/ritzau/
