Danmark har været velsignet med godt vejr den seneste måned. Hedebølger og en skyfri himmel er blevet hverdagskost. I de næste dage må danskerne vænne sig til lidt koldere temperaturer.

I dag vil solen kun pletvist vise sig, og temperaturerne er røget ned på mellem 17 og 22 grader. I morgen bliver det kun en grad varmere og samtidig vil det blæse mere, end det har gjort den seneste tid.

- Vi har haft godt vejr i over en måned, så det her er bare helt normalt dansk sommervejr, siger Leif Andersen, der er vagtchef på  Danmarks Meteoroologiske Institut.

Han mener dog langt fra det er slut med det varme vejr, da 'sommeren langt fra er ovre'.

I den kommende uge bliver tirsdag den varmeste dag. Her får vi op mod 25 grader.

I dagene efter kan der komme byger, og det vil blive noget mere ustadigt.