Mindst 450 danskere har i løbet af de seneste år købt en såkaldt falsk jomfruhinde over nettet. Et stort problem, mener ekspert.

Mange unge muslimske kvinder i Danmark ønsker at fremstå som jomfru på bryllupsnatten. I hvert fald har mindst 450 danskere i løbet af de seneste fem år købt en såkaldt falsk jomfruhinde over nettet. Det viser rundspørge til tre udenlandske firmaer, som BT har foretaget.

Det tyske firma VirginiaCare er et af de firmaer, der hvert år sælger kunstige jomfruhinder skabt af selvopløselig cellulose og frysetørret okseblod. For 50 euro (ca. 375 kroner, red.) er man dermed garanteret den eftertragtede blodplet, som kan vises frem til både ægtemanden og familien dagen derpå.

»På fem år har vi modtaget omkring 250 ordrer fra Danmark,« fortæller Wannisa Srikanjanasuan, der er managing director hos tyske VirginiaCare.

 

Også firmaet Hymenshop sælger ’falske’ mødomme - dog med kunstig farve i stedet for blod, og også her er der adskillige danske adresser i ordrerbøgerne. Firmaet oplyser i en mail til BT, at de sælger omkring 50 sæt til danskere hvert år - i alt 200 de sidste fire år. Endelig er der Artificial-hymenshop.com, der også har oplevet en stigning i danske kunder uden dog at ville opgive et egentlig antal.

Over 100 bestillinger til danske adresser om året er alt for højt, mener Kristina Aamand, der er uddannet sygeplejerske og socialrådgiver. Aamand har arbejdet med rådgivning omkring emnet i flere år og udgivet bogen ’Mødom på mode’. Her har hun mødt flere hundrede overvejende muslimske piger, der har brug for hjælp.

kendte jomfruer

Hun understreger, at det langtfra kun er unge kvinder, der har mistet deres mødom, som frygter bryllupsnatten. Også jomfruer, der frygter ikke at bløde, kontakter hende for at få råd.

»Når de her produkter findes, er det jo udtryk for, at der er et kæmpe marked. I Tyrkiet har det længe været en industri i vækst, og nu er det kommet hertil. Jeg synes, det er en kæmpe falliterklæring af sundhedsvæsenet, der er nærmest ingen, der tager sig kvalificeret af det,« siger hun.

Kristina Aamand vurderer, at mange muslimske piger tænker over deres mødom på et tidligt tidspunkt, men hvor stort presset om at bløde på bryllupsnatten er, afhænger af den enkelte pige og hendes familie:

»For nogle piger fylder det alt. De kan ikke koncentrere sig om deres skole, fordi det fylder så meget, og de frygter for deres liv,« lyder det fra Aamand, der understreger, at pigernes sociale og uddannelsesmæssige baggrund varierer meget.

Hun mener, at der er brug for oplysning og vejledning til både pigerne, deres kommende mænd og deres familier:

»Jeg synes, Sundhedsstyrelsen burde tage stilling til mødomsoperationer, ligesom man har gjort det med kvindelig omskæringer. Operationen er jo bare et dyrere alternativ til de produkter, du taler om. Det er min klare overbevisning, at rådgivning kan erstatte alt det,« vurderer hun.

Ifølge Aamand burde både sundhedsplejersker, socialrådgivere og lærere rådgives i, hvor vigtigt det er at indskærpe over for både de unge piger, de unge mænd og ikke mindst deres familier, at det langt fra er alle, der bløder første gang de har sex, hvilket bakkes op af Morten Ring, der er næstformand i Danske Fødsels- og Kvindelægers Organisation:

»Jeg har ikke nogle tal for, hvor mange der bløder, men jeg kan sige, at størstedelen ikke gør. Det skyldes, at nogen har ikke en særlig udviklet jomfruhinde, mens andre har en mere stram. Det er rent genetisk,« forklarer han.

BT har forelagt Sundhedsstyrelsen de nye tal, men styrelsen oplyser til BT, at man ikke kender til de omtalte produkter. Derfor er det uvist, om produkter overhovedet er sikre at bruge.

»Sundhedsstyrelsen er ikke bekendt med de omtalte produkter, som ikke er en del af en sundhedsfaglig behandling. Sundhedsstyrelsen kan derfor ikke vurdere, om produkterne er sundhedsmæssigt forsvarlige,« lyder det i en mail til BT.