Når danske myndigheder prøver at spore farligt frugt og grønt ud over landets grænser, risikerer de at løbe panden mod en mur.
Det kan være yderst vanskeligt for de danske myndigheder at komme til bunds og få konfronteret de ansvarlige, når importeret frugt eller grønt gør danskere syge.
Som Berlingske har afdækket i de seneste dage, er et stigende antal danskere siden 2005 blevet syge af bakterier fra frugt og grønt importeret fra udlandet. Men flere gange er Fødevarestyrelsen og Statens Serum Institut løbet panden mod en mur, når de har forsøgt at spore smittekilden til større sygdomsudbrud ud over landets grænser.
- Vi har tidligere haft sygdomsudbrud med salmonella og andre organismer, som skyldes mad fra andre lande end Danmark, og så kan det være svært at komme helt til bunds i opklaringen. Det er vanskeligt, fordi fødevarer krydser grænser i Europa, og hvis der er problemer med fødevarer, krydser problemerne også grænserne. Ved sygdomsudbrud skal man også lave en undersøgelse i de lande, hvor maden er produceret, og det kan være vanskeligt, siger seniorforsker Steen Ethelberg fra Statens Serum Institut, der hjælper Fødevarestyrelsen med at opklare større udbrud.
I sidste års største fødevarebårne salmonellaudbrud var myndighederne i Danmark overbevist om, at smitten stammede fra et parti italienske tomater. Som Berlingske afdækkede i weekenden var det med al sandsynlighed tomater fra samme italienske producent, der havde smittet 43 danskere og ti tyskere med en yderst sjælden salmonella. Men i Tyskland havde de berørte delstater svært ved at arbejde sammen, så kilden til smitten dér blev ikke sporet med samme sikkerhed som i Danmark. Og den italienske grossist og leverandør af tomaterne nægter blankt, at de skulle være skyld i smitten. Italienerne mente i stedet, at smitten måtte være sket i Danmark.
Det samme skete i 2010, hvor Fødevarestyrelsen på to Lollo Bionda-salathoveder fra Frankrig fandt rester af norovirus, som gjorde over 400 danskere syge. Styrelsen var 100 procent sikker på, at den franske salat var årsag til udbruddet, men også her frikendte producenten sig selv, og franskmændene pegede i stedet på Danmark som smitteland.
- Det ender som påstand mod påstand. Men vi har en fuldstændig afklaring af sagen, hvor vi fandt virus, som ikke tidligere har været i Danmark. Så forureningen af de her salathoveder kan simpelthen ikke være sket her, siger Morten Lisby, der er udbrudskoordinator i Fødevarestyrelsen, til Berlingske.
Jeffrey Hoorfar, der er professor ved DTU Fødevareinstituttet og formand for en international gruppe forskere, der arbejder for at højne fødevaresikkerheden ved frugt og grønt, efterlyser et bedre, internationalt kontrolsystem:
- Vores fødevareproduktion er blevet global, men kontrollen er stadig lokal. Vi har hverken globalt eller i EU opbygget et fødevarepoliti, som kan kontrollere over landegrænser. Derfor giver det ikke mening at skære ned i den lokale kontrol, uden at der opbygges noget i stedet for på international plan, siger Jeffrey Hoorfar med henvisning til, at Fødevarestyrelsen som beskrevet i Berlingske i går har besluttet at spare 10.000 årlige prøver væk. Han mener, at man i højere grad bør foretage kontrollerne i de lande, hvor frugt eller grønt produceres, fremfor først at sætte kontrollen i værk, når varerne er nået ind i EU.
