Allerede før Camilla Läckberg kunne stave, digtede hun historier, der bar præg af uhygge og krimi. Siden da har hun skrevet massevis af bøger fyldt med mord og forbrydelse, og nu har hun taget hul på et nyt kapitel, hvor hun skriver tv-serier.

Det havde hun aldrig selv regnet med, for det virkede i det hele taget temmelig uopnåeligt at blive forfatter.

Hvad er det bedste råd, du vil give dine børn?

»Det er, at de skal få sig et job, som ikke føles som et job. Det forsøger jeg tit at sige til dem – og vise dem med min egen karriere. Jeg føler nemlig mest, at mit job er en hobby, og det er jo virkelig rart at kunne leve af det.«

Hvornår vidste du, hvad du ville bruge dit liv på?

»Så længe, jeg kan huske, har jeg drømt om at blive forfatter. Men jeg troede ikke på, at jeg kunne finde ud af det. Derfor droppede jeg min forfatterdrøm for en stund og uddannede mig til økonom. Men til sidst blev jeg nødt til at prøve det der med at skrive bøger alligevel – og det gik jo meget godt.«

Kan du huske første gang, du tænkte på, at du ville være forfatter?

»Det startede allerede, da jeg var meget lille. Jeg kan huske, at jeg sad og skrev små bøger, da jeg var omkring fire år. Det var min far, der skrev teksten, mens jeg digtede. Den handlede om nissemor og nissefar. På første side var de lykkelige, men allerede på fjerde side havde nissefar slået nissemor. Så det var måske ret tydeligt alligevel, at jeg ville ende med at blive krimiforfatter, ha, ha.«

Den svenske forfatter Camilla Läckberg
Den svenske forfatter Camilla Läckberg Foto: Johnny Wahlin / Viaplay
Vis mere

Hvorfor troede du ikke, at du kunne blive forfatter?

»Det virkede uopnåeligt! For mig var det en rockstjernedrøm. Så mens mine klassekammerater drømte om at blive rockstjerner, fotomodeller i Paris eller fodboldstjerner, drømte jeg om at skrive bøger.«

Hvad ville du sige til dit yngre jeg, hvis du kunne give et råd?

»Jeg ville sige det her citat: 'This too shall pass.' I det ligger nemlig, at alt ordner sig. Det perspektiv har man ikke, når man er yngre – jeg havde i hvert fald ikke. Alt føltes så stærkt og endeligt, men i løbet af livet lærer man, at alt ordner sig før eller siden. Det har det i hvert fald gjort indtil videre.«

Hvilken bog betyder mest for dig?

»Det er virkelig et svært valg. Det svarer lidt til at skulle vælge mellem sine børn. Alle bøgerne har betydet forskellige ting for mig på de tidspunkter, hvor jeg har skrevet dem. Men hvis jeg skal fremhæve én, så må det være 'Tyskerungen', som er min femte bog i Fjällbacka-serien. Jeg vil nok sige, at det er min mest intuitive bog. Det var nemlig første gang, hvor jeg stolede på min intuition, mens jeg skrev, og det føltes næsten som at fortælle om mig selv.«

Hvornår har du nydt dit arbejde mest?

»Lige nu, har jeg faktisk lyst til at sige. De seneste år har jeg fået mulighed for at prøve kræfter med noget helt nyt. Jeg har ofte fået at vide, at jeg skulle skrive børnebøger og lave filmprojekter, men det er først nu, at jeg har haft mulighed for at gøre det. Og haft overskuddet til at gøre det, for jeg er mere rolig end nogensinde. Derfor var jeg heller ikke i tvivl om, at jeg skulle skrive tv-serien 'Lykkebugten', for det har ligesom givet mit arbejde som forfatter en ekstra dimension.«

»Det har gjort, at jeg ikke længere kun ser mig selv som bogforfatter, men i højere grad som fortæller. For det vigtigste for mig er ikke, hvor mine historier bliver fortalt – men at de bliver fortalt. For jeg vil fortælle historier, og så spiller det ikke så stor en rolle, om det er bøger, film eller serier. Det er meget mere det at fortælle en historie, som jeg elsker.«

Hvordan er det anderledes at være forfatter på en tv-serie, frem for når du skriver bøger?

»Det er utrolig anderledes! Der er meget mere, som man skal forholde sig til, når man skriver til tv frem for bøger. Når jeg skriver bøger, har jeg ikke nogen begrænsninger på samme måde i forhold til muligheder, og hvad der faktisk kan lade sig gøre. En anden forskel er, at jeg ikke kan beskrive på samme måde, når jeg skriver til tv. Jeg kan for eksempel ikke skrive, hvad personerne tænker – jeg er nødt til at vise det gennem handling og dialog.«

Andre læser også