Et 70 meter bredt hul blev antændt i begyndelsen af 1970erne og skulle brænde i få dage. Men det brænder stadig.

Det ligner noget fra en film om fremtiden eller dommedag. Men hullet, der nu i 40 år har lyst skarpt op fra undergrunden som var den verdens største guldklump på steroider, er ganske enkelt et krater skabt af mennesker.

Ikke helt med vilje, dog.

For for 40 år siden borede sovjetiske geologer efter gas i Karakum-ørkenen i det, der i dag er Turkmenistan.

Men jorden under boretårnet styrtede sammen, og et kæmpe krater åbnede sig midt i ørkenen - 260 kilometer nord for landets hovedstad, Ashgabat.

For at undgå udslip af giftige gasser, stak geologerne ild til hullet, og efter planen skulle gasserne være brændt op på få dage.

Men geologerne tog fejl. Hullet brænder stadig med en diameter på 70 meter og en dybde på 60 meter og er i dag bedre kendt som »Hell’s Gate« eller »Porten til helvede«.

Flammerne frembringer et kæmpemæssigt gyldent skær, som kan ses i miles omkreds i området.

I 2010 besøgte Turkmenistans præsident, Gurbanguly Berdimuhamedov, stedet og beordrede hullet lukket - men det er endnu ikke lykkedes endnu.