Coronavirussen har spredt sig fra Kina til hele verden i løbet af de sidste måneder.

Men selvom Kina har haft over 80.000 tilfælde af coronavirus og 3.200 døde, så påstår nabolandet Nordkorea, at de ikke har et eneste tilfælde af coronavirus.

Det skriver Daily Mail.

Den nordkoreanske leder Kim Jung Un hævder, at en 30-dages karantæne, en lukket grænse og suspension af handelen med Kina har holdt landet fri for coronavirus.

Kim Jong Un.
Kim Jong Un. Foto: KCNA
Vis mere

En ekspert mener dog, at det er meget svært at forestille sig, at det er sandheden:

»Det er umuligt for Nordkorea ikke at have et enkelt tilfælde af coronavirus,« sagde Jung H. Pak, en tidligere CIA-ekspert, med speciale i Nordkorea, til Fox News.

Men folk omkring regeringen i Nordkorea har altså angiveligt testet 5.400 borgere, der var i i karantæne, og ingen af dem er blevet testet positive for coronavirus.

Robert Abrams der er general og en af de øverstbefalende for de amerikanske styrker i Korea påpeger, at den meget lave aktivitet blandt militært i Nordkorea over det sidste stykke tid, kan være et tegn på, at coronavirussen sandsynligvis har inficeret landet.

Han gør det dog klart, at det er svært at spå om:

»Det er en lukket nation, så vi kan ikke med sikkerhed sige, at de har sager, men vi er ret sikre på, at de har eller har haft,« sagde Abrams.

Der er i skrivende stund 198.178 bekræftede tilfælde af coronavirus på verdensplan.

7.954 er døde som følge af virussen.