Hunden Holly Jolly gik og passede sig selv i sin families baghave i La Verne, USA.

Men roen skulle snart blive afbrudt, og i stedet begyndte en kamp for livet.

Pludselig sprang en puma ind i haven og gik til angreb på den tre år gamle hund.

»Vi hørte et bjæf, og min mand sagde: 'Er det Holly?' og jeg sagde: 'Nej, jeg tror, det er fjernsynet,' og han sagde: 'Nej, jeg tror, det er Holly,« fortæller ejerne Steve og Nicole til KTLA.

De kiggede ud i baghaven, hvor de forventede at se deres hund i kamp med et stinkdyr eller noget på den størrelse. Derfor fik de også lidt af chok, da de så en puma ovenpå deres hund.

De begyndte at råbe ad rovdyret, som blev så skræmt, at Holly Jolly kunne slippe fri og løbe i sikkerhed.

Steve hentede sig et våben, men da han kom tilbage, havde pumaen taget flugten.

Parret fik hurtigt Holly Jolly til dyrlægen, hvor hun blev behandlet for sine rifter, ligesom der også var sår, som måtte syes. 

Hun er nu i bedring og »nyder al den ekstra kærlighed, alle de ekstra godbidder, al den ekstra opmærksomhed,« fortæller Nicole.

Du kan se det voldsomme angreb i videoen øverst.