For Jes og Dorte Pærregaard forvandlede en skitur til Ischgl i Østrig sig til et rent mareridt.

Forventningsfulde ankom de i bil lørdag den 7. marts til den populære by midt i Alperne. Men pludselig gik det helt galt for dem og tusindvis af andre skiturister.

I løbet af søndagen kom det frem, at byen var blevet centrum for corona-smitten.

Ægteparret fra Næstved mærkede det meget direkte mandag den 9. marts om morgenen.

Ægteparret Jes og Pærregaard fra Næstved var begge syge, da de kom hjem efter kun tre dage på skitur i Ischgl. De har forsøgt så godt de kunne at udfylde nogle af de dokumenter, de har fået tilsendt af den østrigske forbrugerorganisation Verbraucherschutzverein (VSV).  Foto: Privat

Vis mere

»Pensionatets ejer viste sig at være testet positiv for corona. Han lå oppe på et værelse, mens vi gik rundt i huset. Og det var altså den samme mand, der de første to dage, havde lavet mad til os,« siger Dorte Pærregaard på 60 år.

Nu måtte parret hurtigt tage en beslutning. Skulle de blive eller straks køre hjem?

»Vi valgte at tage konsekvenserne af, at det så så tosset ud og bare køre hjem. Vi ville jo ikke ende i karantæne dernede,« siger hun.

Det viste sig at være det helt rigtige at gøre. Begge var tydeligvis blevet smittet.

Dorte Pærregaard tog dette billede af sin mand, Jes, på en bar i Ischgl. Og det ses tydeligt, at gæsterne på ingen måder holdt afstand. Ifølge Dorte Pærregaard fik de, da heller ikke nogen beskeder om at holde mere afstand. Foto: Privat

»Jeg var syg, da vi kom hjem, og Jes var det dagen efter. Så vi holdt os begge hjemme i karantæne i to uger,« siger Dorte Pærregaard og fortsætter:

»Vi er ikke i tvivl om, hvad vi har fejlet. Vi havde hoste, feber, ømme led, og så havde vi mistet vores lugtesans og vores smagssans. Jes er kommet igennem det, men jeg har ikke fået sanserne helt igen.«

Ægteparret er langt fra ene om at have mærket de hårde konsekvenser af at have været på skiferie i Alpernes østrigske corona-hotspot.

I hvertfald er den østrigske forbrugerorganisation Verbraucherschutzverein (VSV) i Wien, i gang med at organisere et kollektivt søgsmål mod myndighederne i Tyrol.

Den tidligere østrigsk politiker og nuværende formand for forbrugerorganisationen VSV, Peter Kolba oplyser til B.T., at 3.500 turister i den coronaramte by Ischgl, har henvendt sig med ønske om sagsanlæg. Han fortæller, at 30 af de utilfredse turister er danskere. Foto:

Og det vælter ind med henvendelser på VSV's hjemmeside fra skiturister, der mener, at myndighederne skjulte oplysningerne om den markante risiko for coronasmitte i Ischgl.

»I mandags havde vi fået henvendelser fra 2.500 personer, men det er steget og steget de seneste dage. Nu har 3.500 skrevet til os, og deres rettigheder har vi tænkt os at varetage,« siger Peter Kolba, der er tidligere østrigsk politiker og nuværende formand for VSV, til B.T.

Hvor mange af disse turister, der vil være i det kollektive sagsanlæg, er så fra Danmark?

»Jeg kan se, at der er 30 fra Danmark, der har henvendt sig til os,« siger Peter Kolba.

En bartender på den velbesøgte afterski-bar Kitzloch i Ischgl regnes for at være Østrigs 'patient nul'.
En bartender på den velbesøgte afterski-bar Kitzloch i Ischgl regnes for at være Østrigs 'patient nul'. Foto: JAKOB GRUBER
Vis mere

Og der kan være endnu flere på vej.

Dorte Pærregaard fortæller, at de nu også ovevejer at henvende sig til organisationen, da de virkelig føler sig misinformerede om, hvor slemt det stod til.

»Jeg synes virkelig, der har været misinformation hele vejen rundt. Det er sådan noget, der irriterer mig. Jeg kan ikke snuppe det,« siger hun.

Ja, faktisk var det en af de andre skiturister, der informerede om, at pensionatets ejer var smittet med coronavirus og lå syg på et værelse i pensionatet.

På baren Kitzloch i Ischgl var der tilsyneladede god for at supersprederen kunne udfolde sit potentiale: mange mennesker tætsamlet indenfor.
På baren Kitzloch i Ischgl var der tilsyneladede god for at supersprederen kunne udfolde sit potentiale: mange mennesker tætsamlet indenfor.
Vis mere

Fra guider, pensionatets medarbejdere og myndighederne var munden mere lukket.

»Jeg tog fat i guiderne, der sagde 'der er slet ingen panik, I kan bare tage det roligt'. De har simpelthen fået mundkurv på alle sammen,« siger Dorte Pærregaard.

Ifølge Peter Kolba er det netop misinformationer og tavsheden, flest turister er utilfredse med.

»Når vi har et klart billede af hændelsesforløbet i Ischgl, vil det kollektive søgsmål gå i gang,« siger han til B.T.