Historien om, at udenrigsminister Per Hækkerup i 1963 solgte nordsøolien til nordmændene i en kæmpe brandert, er sejlivet.
Hans barnebarn, Nick Hækkerup, er vokset op med historien. Den forfulgte ham i hele barndommen, og han har været irriteret over den. Som årene er gået, har han dog lært at holde af den, og nu mener han, at den næsten er for god til at blive slået ihjel.
- Det er en fremragende vandrehistorie, og måske derfor har den været så svær at aflive. Danskerne elsker at fortælle den, og den er lige til et afsnit i Matador, siger Nick Hækkerup.
I modsætning til sin far, tidligere folketingsmedlem Klaus Hækkerup, som godt kunne blive hvidglødende af raseri, når han hørte folk fortælle historien, mener Nick, at den vidtløftige historie slet ikke er så skidt for Per Hækkerups eftermæle. I dag ved folk nemlig godt, at historien ikke passer.
- Det er pragtfuldt med denne forestilling om den trinde, runde danske udenrigsminister, der flyver til Norge og drikker sig plakatfuld og taber hele kaffestellet på gulvet, siger han.
Med tiden er historien blevet ’forbedret’ med en tilføjelse om, at nordmændene gemte en tom flaske Johnnie Walker i et hemmeligt rum i Nationalmuseet i Oslo til minde om deres store kup. Eller også står flasken i det norske udenrigsministerium. Hvem ved?
- Hold kæft, hvor har jeg hørt den vandrehistorie mange gange og den anden vandrehistorie om ’stænklapperne’, som Hans indførte, siger Nick Hækkerup med en henvisning til balladen om de famøse stænklapper, som Per Hækkerups storebror, daværende justitsminister Hans Hækkerup, i 1964 gjorde det lovpligtigt for bilister at påmontere for at undgå stænk. Gummilapperne havde dog nærmest den modsatte effekt.
Historien om danmarkshistoriens dyreste brandert levede i mange år sit eget stille liv, men blev næsten ophøjet til sandhed, da historikeren Tage Kaarsted i 1992 i sin bog ’De danske Ministerier 1953-1972,’ omtalte forløbet i tre sætninger: ’Under forhandlingerne om soklens deling gled feltet Ekofisk til Norge. Hækkerup havde været indisponeret, og Krag var ikke orienteret. Ekofisk viste sig senere såre givtigt’.
- Tage Kaarsted bar ved til bålet, og jeg er også sikker på, at Krag havde en finger med i spillet til at udbrede historien. Nordsømyten har været sejlivet. Det er noget, jeg skal bære resten af mit liv, så jeg kan ikke vælge den fra. For min egen indre freds skyld er den aflivet, siger Nick.
Historien tog så hårdt på Nicks far, Klaus, at han for nogle år siden hyrede en historiker til at grave sandheden frem.
- Min far følte, at der blev begået en uretfærdighed mod Per, som han ikke kunne forsvare sig imod, fordi han var død, siger han.
