Hvad sagde jeg? Det sagde han ikke, men det var det, han mente, tidligere SF-formand Villy Søvndal, da han holdt festtale for SF på Hotel Comwell i Kolding lørdag aften.
Den unge dame, der introducerede ham, fortalte, at det var begejstringen for Villy, der oprindelig havde trukket hende ind i SF og politik. Og hun er langtfra den eneste. Villy Søvndal var utrolig populær omkring 2008-09, og SF var i nogle målinger på størrelse med Venstre, der dengang blev ledet med hård hånd af statsminister Anders Fogh Rasmussen.
Hun nævnte også, at der senere blev grinet en del af Villy Søvndal, da han ved en demonstration på slotspladsen ved COP15 meddelte, at 'the ice is melting on the poles'.
»Men han havde jo ret, ikke?« sagde hun.
Det var nu nok også mere måden, det blev sagt på, der har gjort det til Søvndals mest centrale citat.
Men Villy Søvndal synes også selv, det er en ret visionær udtalelse, som han endda hævder blev fremført på 'formfuldendt engelsk'.
Desuden kom han med 'gode råd til partiledere'. Og et af dem var:
»Husk altid, hvor mange plejehjem du har besøgt i en given periode.«
Blandt publikum sad både Søvndals forgænger, Holger K. Nielsen, og hans efterfølger, Pia Olsen Dyhr, og klappede.
Der er masser af tidligere formænd i det parti, plus alle dem, der kunne være blevet det, og som slet ikke er i partiet længere..
Villy Søvndal havde jo i sin tid selv tænkt sig, at hans efterfølger skulle være Astrid Krag, der nu er socialdemokrat og sikkert står til at blive sundhedsminister, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister.
Men Villy Søvndal havde forregnet sig dengang. Folkesocialisterne ville ikke topstyres på den måde – hvilket man kunne have sagt sig selv – så man prøvede at finde modkandidater. Men både Lejres daværende borgmester, Mette Touborg, og Ida Auken sagde nej tak. Det endte så med, at den komplet ukendte Annette Vilhelmsen slog Astrid Krag, hvilket var begyndelsen til en lang katastrofe, der bedst kunne sammenlignes med et harmonikasammenstød i slowmotion.
SF blev knust af Helle Thorning-Schmidt og især Margrethe Vestager, og en af de bedste kommentarer fra perioden var, at Annette Vilhelmsen havde 'bidt sig fast i bordkanten uden at opdage, at det var et rullebord'.
Nu er Mette Touborg direktør i Københavns Kommune, og Ida Auken er radikal. Men alle i SF er enige om, at det var et lykkeligt udfald, at det endte med Pia Olsen Dyhr. Og Holger K. Nielsen sagde noget centralt, da han i sin tale på selve landsmødet sagde, at han havde oplevet mange opture og nedture i sin tid i SF, men at han aldrig havde oplevet en så harmonisk folketingsgruppe som den, der er nu.
Pia Olsen Dyhrs udfordring bliver så at finde et rigtigt tungt bord at bide sig fast i, når der skal forhandles efter valget. Forventningerne til hende er meget store, især på klimaområdet, men også på det økonomiske område, hvor SF'erne forventer, at det skal være slut med fattige børn, kontanthjælpsloft og ulykkelige asylbørn på Sjælsmark og andre steder. Plus at der skal være bedre arbejdsforhold for pædagoger, sosu-assistenter, sygeplejersker og andre offentligt ansatte.
Det er en ordentlig mundfuld. Uanset hvilken type bordkant man bider sig fast i.
