Under navnet K. P. Frederik, og med startnummer 14.888, stillede han som 20-årig op i sit livs første motionsløb i 1988.

I regnen over Dyrehaven kæmpede han sig gennem skoven på en time og ni minutter for Eremitageløbets 13,3 kilometer. Ganske pænt, men ikke ligefrem prangende.

Bag det kryptiske navn gemte sig Hans Kongelige Højhed kronprins Frederik. Tjenestestuderende hos Gardehusarregimentet i Næstved.

Kronprinsen og hans deling på 24 mand havde under en NATO-øvelse læst om Eremitageløbet og fået ideen til at stille op i Dyrehaven som afslutning på øvelsen.

Kronprins Frederik deltager i Eremitageløbet i 1988.
Kronprins Frederik deltager i Eremitageløbet i 1988. Foto: Jørgen Jessen/Scanpix Ritzau
Vis mere

Ubemærket ankom de til starten ved Fortunen. Kun ganske få vidste, at de ville deltage. De var i sort/hvide trøjer med falkehoveder, kendetegnet for 5. opklaringseskadron.

I målet sagde en dyngvåd kronprins til B.T.: 

»Et fedt løb, men hårdere, end jeg havde regnet med.«

Om det var verdens ældste motionsløb, der motiverede den unge kronprins til at kaste sig over de lange løb, skal være usagt, men træningen de kommende år blev intensiveret for manden, der kan kalde sig konge d. 14. januar.

Seks gange deltog han i et maratonløb, og denne signatur havde fornøjelsen at interviewe ham i fem af dem, hvor jeg selv deltog. 

Kronprins Frederik til Copenhagen Marathon i 1994. 
Kronprins Frederik til Copenhagen Marathon i 1994.  Foto: Joachim Rode
Vis mere

Uanset hvor hårdt de klassiske 42,195 kilometer havde taget på ham, var han altid imødekommende og tydeligt stolt over sin præstation.

To af maratonløbene var på hjemmebanen i København, andre to i et af verdens mest berømte maratonbyer, New York City, og et i Broløbet over Lillebælt.

Debuten fandt sted i København i 1992, hvor han blev noteret for tiden tre timer og 22 minutter. Det var også i de københavnske gader, at han to år senere satte sin personlige rekord med 3.06.49.

Nok viste man, at Frederik var sporty og viljestærk, men den fornemme tid kom utvivlsomt bag på mange. Den fødte løber var han ikke.

Kronprins Frederik ligger på briksen og slapper af efter at have sat personlig maratonrekord i København i 1994 med 3.06.49. Han interviewes af B.T.s Peter Fredberg, som har løbet 122 maratonløb. 
Kronprins Frederik ligger på briksen og slapper af efter at have sat personlig maratonrekord i København i 1994 med 3.06.49. Han interviewes af B.T.s Peter Fredberg, som har løbet 122 maratonløb.  Foto: Ritzau Scanpix
Vis mere

Jeg talte efter løbet med en cyklist, som havde fulgt ham på de sidste kilometer. Han fortalte, at kronprinsen havde givet alt, hvad han havde, for at presse rekorden så langt ned som muligt.

To gange brækkede han sig ud over skulderen, men løb videre. Uden at stoppe. Det er sådan noget, der giver respekt blandt maratonløbere. Og på spørgsmålet, om han mærkede »muren«, lød svaret: 

»Nej, egentlig ikke. Men der er jo altid kriser undervejs.«

Hvad der gav størst international opmærksomhed, var hans Ironman i København i 2013. Tiden 10.45.32 for 3,8 kilometer svømning, 180 kilometer cykling og de afsluttende 42,195 kilometer løb gav ham en placering som nr. 650 blandt de 2.600 deltagere og titlen »The Action Prince« i et australsk nyhedsmedie.

Det tyske nyhedsmagasin Der Spiegel havde overskriften: »Kronprins Frederik af Triathlon: Den sportslige arving til verden.«

Andre af Frederiks meritter er skiklassikeren Vasaloppet over 90 kilometer, deltagelsen i Sirius-ekspeditionen, hvor han tilbagelagde 2.800 kilometer i det nordlige Grønland, og Frømandsuddannelsen.

Siden 2018 har Royal Run været i fokus på det sportslige plan. I år afvikles løbet i fem værtsbyer for sjette gang. covid-19-pandemien trang i 2020 Frederik & co. til at aflyse.