Har chatbeskeder gjort punktummet overflødigt som neutral sætningsafslutter?
Aldrig har så mange mennesker skrevet så meget, som siden vi fik smartphonen monteret permanent foran ansigtet med en lind strøm af tekstbeskeder, snapchats, e-mails og anden »instant messaging«-kommunikation - og det er faktisk en god ting, siger en engelsk sprogprofessor, der dog samtidig er bekymret på vegne af punktummet som den beskedne lille prik med den store betydning i slutningen af en sætning ...
For kommunikation på moderne IT-teknologi foregår i et stakkato-tempo og i en løbende dialog, hvor punktummet ikke længere spiller en afgørende rolle - i hvert fald ikke i sin traditionelle funktion - så i stigende grad bruges i stedet andre former for tegnsætning og markeringer, som slet ikke har med sætningsopbygningen at gøre!
»Vi er ved en afgørende skillevej i punktummets historie«, siger professor David Crystal, linguist og ekspert i det engelske sprog, der i et interview i The Telegraph forudsiger punktummets snarlige død som sætningsafslutningstegn: »I en chat eller en SMS-dialog er det helt åbenlyst, at en sætning af afsluttet, så hvorfor i alverden skulle man bruge et punktum«?
I 2009 argumenterede David Crystal ellers på BBC for, at SMS-beskeder er godt for sprogets udvikling:
»Den bedste måde at lære at læse og skrive er at gøre det, og teknologien i dag giver os uanede muligheder - den opmuntrer og motiverer os ligefrem - til at øve os,« sagde professoren, som siger der er klar sammenhæng mellem mængden af tekstbeskeder og graden af alfabetisme hos unge: Jo flere SMSer, de sender, jo bedre er deres skriftsprog, men hvordan hænger det så sammen med punktummets snarlige død som sætningsafslutter?
Jo, for punktummet er ikke helt dødt, det er snarere ved at få en ny betydning som bærer af følelser i sproget; ligesom udråbstegnet og spørgsmålstegnet, der ikke bare afslutter en sætning, men kan omforme de samme ord fra at være et udsagn til et udråb eller et spørgsmål?
Professor Crystal, som forsker både i historisk sprogbrug og i den helt moderne sprogbrug i informationsteknologien, ser stadig flere eksempler i det digitale skriftsprog på, at punktummet - den lille prik - anvendes som sprogligt våben til at vise ironi, hån, usikkerhed og endda aggression, siger han til New York Times: Læs hele artiklen (på engelsk)
»Punktummet har fået en følelsesmæssig ladning og er blevet et slags emoticon,« siger Crystal, der har skrevet over 100 bøger, heraf i 2015 Making a Point: The Pernickety Story of English Punctuation (link til køb af e-bog)
En nylig undersøgelse med 126 studerende på Binghamton University i New York og Rutgers University i New Jersey har vist, at et enkelt punktum kan ændre på deres tolkning af den underliggende betydning af en tekst: De studerende blev bedt om at vurdere indholdet af en række chat-udvekslinger, heraf nogle i SMS-form, nogle i håndskrevenform, som indeholdt et enkeltords-svar som Okay, Fint eller Ja - udstyret med forskellig tegningsætning, så nogle havde punktummer, andre havde ikke
Det viste sig, at de studerende oplevede en forskel på svarene »Fint« og »Fint.« i en chatudveksling, hvor en ægtefælle eller kæreste per SMS og i sidste øjeblik aflyser den romantiske middag for to: Svaret uden punktum var et tegn på, at man affandt sig med situationen, og alt var faktisk fint - svaret med punktion blev tolket passivt aggressivt og som tegn på, at konflikten ikke var ovre, mente i hvert fald de studerende ...
Det er ikke helt nyt, at punktum ikke kun afslutter en sætning, men kan understrege en betydning: »Vi bruger det allerede i talesproget - vi siger fx »Du må ikke - PUNKTUM!« som tegn på, at ikke alene er vi færdige med at tale, der er ikke mere at tale om«, siger David Crystal, der også påpeger det paradoksale i, at punktummets stille forsvinden modsvares af et overforbrug af anden tegnsætning som spørgsmåltegn og især af udråbstegn!!!!!!!!!!
Det eneste håb for tilhængere af det gamle punktum er, at voksne sprogbrugere tager det nye emo-punktion til sig med fuld styrke, for som professoren bemærker: »De unge bruger jo ikke længere forkortelser som LOL og ROFL, fordi deres forældre har overtaget dem og gjort det u-cool« ...
Så måske kan en konservativ sprogkanal som Berlingske give punktummet kunstigt åndedræt ved ikke at bruge det, så vi kan få vores gamle neutrale afslutningspunktum tilbage!!! PUNKTUM :-(
