Det er ingen hemmelighed, at LTF-bandens medlemmer er voldsparate. To mænd, der i mange år har været centrale medlemmer af banden, er nu sigtet i forbindelse med drab og drabsforsøg begået tilbage i foråret 2020. 

De sigtes for at at have været med til omtalte episoder. I forbindelse med sagen skulle politiet ikke lede længe efter de to, der begge sad varetægtsfængslet i en anden sag om drabsforsøg, skriver Københavns Politi på det sociale medie X - tidligere Twitter.

De nye sigtelser handler om deltagelse i konflikten, der udspandt sig i begyndelsen af 2020, hvor medlemmer af LTF-banden var part i en konflikt, hvor modstanderen var en gruppering, der af politiet blev omtalt som Husum-gruppen.

Konflikten stod på et par måneder, og den endte med flere drabsforsøg og to dræbte. Fire mænd med forskellig tilknytning til LTF blev tidligere i år idømt livsvarigt fængsel i samme sag. 

Ud over flere drabsforsøg blev de fire dømt for på forskellig vis at spillet en rolle i drabet, der udspandt sig 8. april omkring klokken 14 på en p-plads ved Åfløjen i Husum. Her blev en 22-årig mand, der netop havde sat sig ind i sin bil, ramt af en voldsom skudbyge, der blev affyret fra både en pistol og en maskinpistol.

Både byretten og landsretten har fundet det bevist, at drabet på den 22-årige var hævn for en episode, hvor en 24-årig mand var blevet påkørt på et stisystem ved Vestvolden 27. marts omkring klokken 21.

Påkørslen var så voldsom, at den 24-årige senere samme aften eller nat døde af sine kvæstelser.

Den 24-årige blev påkørt, efter maskerede mænd kort forinden var ankommet til Åfløjen og her havde affyret en serie skud uden dog at ramme nogen.

Efterfølgende var de stukket af på cykel, men Husum-gruppen havde reageret hurtigt og var i bil sat efter gerningsmændene til skyderiet. Det var i den forbindelse, at den 27-årige blev påkørt.

Politiet på gerningsstedet, hvor den 24-årige blev dræbt tidligt om eftermiddagen 8. april 2020.
Politiet på gerningsstedet, hvor den 24-årige blev dræbt tidligt om eftermiddagen 8. april 2020. Foto: Presse-Foto.dk/Ritzau Scanpix
Vis mere

Ud over de fire allerede dømte er en nu 25-årig mand efterlyst i samme sagskompleks. Han menes at gemme sig i Makedonien.

Det er disse episoder, som politiet nu knytter de to allerede fængslede LTF'ere til. Sagen, de i forvejen er sigtet i, handler om planlægning af drabsforsøg rettet imod unavngivne medlemmer af rockerklubben Satudarah, der nu hedder Comanches.

Duoen er sigtet for i perioden fra 26. juni til 3. juli 2020 at have instrueret to uidentificerede medgerningsmænd i at skyde to rockere fra Satudarah på området ved Christiania omkring klokken 9.20.

Rockerne skulle efter planen skydes adskillige gange i hovedet eller brystet på klos hold.

Drabene skulle ske som led i en konflikt på det tidspunkt mellem LTF og Satudarah, men ifølge politiets sigtelse blev de ikke fuldført, fordi de påtænkte ofre ikke dukkede op på det planlagte gerningssted.

Her fremgår det ifølge politiets sigtelse nøje, hvordan der skulle skydes, hvem der skulle skydes og at gerningsmændene også skulle rette deres skydevåben mod eventuelle vidner, der måtte forsøge at blande sig.

Den sigtede er ifølge B.T.s oplysninger toneangivende medlem af den nu forbudte bande.

Hør mere om kriminalitet i B.T.s dybdegående podcast 'På fersk gerning' her: