Da Søren Sørensen læste B.T’s historie om et drivhus, som Københavns Kommune kræver fjernet fra husejeren Andreas Søndergaards have, fik han et deja vu.
Deja vu til den kamp, han selv kæmpede mod Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune.
Sagen kulminerede med, at en embedsmand fra kommunen kom på besøg med en tommestok og gennemgik hans grund for potentielle ulovligheder.
Embedsmanden fik succes med sit forehavende.
Han opdagede nemlig et legehus i Søren Sørensens forhave, som havde stået der i flere år.
Det skulle væk, mente kommunen, og Søren Sørensen fjernede det, hvilket B.T. beskrev i 2018.
»At det også sker for andre bidrager til min opfattelse af, at kommunen intimiderer borgerne. Legehuset generede jo ikke nogen, men jeg fik påbud om at fjerne det, så det var jeg nødsaget til,« siger Søren Sørensen i dag, hvor han har lagt sagen bag sig.
Kommunens belæg for at at tvinge Søren Sørensen til at fjerne sit legehus er en såkaldt vejudlægsservitut, som en stor del af de københavnske villaer er omfattet af.
Servitutterne er mere end 100 år gamle og skal give kommunen mulighed for at gøre villavejene bredere i tilfælde af, at kommunen ønsker at etablere motorveje eller brede boulevarder i villakvartererne.
Samme regelsæt
Det er samme regelsæt, som Københavns Kommune bruger i sagen om Andreas Søndergaards drivhus. Han bor med sin familie i det københavnske nordvestkvarter, og som beskrevet i B.T. søndag vil kommunen tvinge ham til at fjerne drivhuset, der står på hans græsplæne.
Københavns Kommune opdagede Andreas Søndergaards drivhus i forbindelse med, at familien søgte om byggetilladelse til en ny tagetage. Faktisk betingede kommunen sig, at drivhuset skulle fjernes, hvis byggetilladelsen skulle gælde. Ifølge forvaltningsekspert Bente Hagelund er det usagligt at blande de to sager sammen.
Da Andreas Søndergaard har en hjørnegrund, er han særligt hård ramt. Hans have er stort set ubebyggelig:
Se det vilde luftfoto - Andreas' have er reelt ubebygggelig:
I Søren Sørensens tilfælde var det en anmeldelse om andre forhold fra naboen, som førte til kommunens besøg. Anmeldelsen var en udløber af en nabotvist, de to havde om en støttemur.
Søren Sørensen fortæller, at han forsøgte at forklare kommunen, at det var uretfærdigt, at han skulle fjerne sit legehus, når der var mange andre husejere med småbygninger i forhaverne i nabolaget.
»Over for mig henviste kommunen til, at sådan var reglerne. Da jeg fortalte, at der var ulovlige småbygninger mange andre steder, fik jeg at vide, at jeg bare kunne anmelde det. Men det var jeg ikke interesseret i. Vi skal jo ikke gå rundt og stikke hinanden, så jeg valgte at fjerne legehuset,« siger Søren Sørensen.
B.T. har forelagt udtalelserne fra Søren Sørensen for Københavns Kommune. I et svar oplyser Teknik- og Miljøforvaltningen:
»Forvaltningen er som myndighed forpligtet til at arbejde for, at bygge- og planlovgivningen er overholdt. Bliver forvaltningen bekendt med et muligt ulovligt forhold, er forvaltningen som tilsynsmyndighed forpligtet til at påse forholdet og få det lovliggjort, hvilket i nogle tilfælde munder ud i et krav om fysisk lovliggørelse,« skriver forvaltningen og fortsætter:
»Forvaltningen fører som udgangspunkt ikke opsøgende kontrol med, om ejendomme i København er opført ulovligt, da det er den til enhver tid gældende ejer, der har ansvar for dette. Hvis forvaltningen bliver bekendt med et muligt ulovligt forhold gennem eksempelvis borgerhenvendelser eller via sagsbehandling af en sag, vil kommunen som tilsynsmyndighed undersøge forholdet.«
