Se Søren Sørensen fortælle kort om sagen i videoklippet ovenover
BT kan i dag løfte sløret for en spektakulær sag om Københavns Kommunes Miljø- og Teknikforvaltning, som får to eksperter til at bruge ord som magtfordrejning, forskelsbehandling og chikane af den københavnske husejer Søren Sørensen.
Sagen involverer blandt andet enhedschef i Københavns Kommunes byggesagsafdeling, Mirza Hadzibegovic, der ifølge dokumenter gik aktivt gik ind i en strid, Søren Sørensen har med naboen om en ulovligt opsat støttemur og plankeværk.
Mirza Hadzibegovic sørgede ikke bare for, at den ulovlige støttemur i Søren Sørensens baghave fik lov til at stå. Efter et møde med naboen og naboens byggerådgiver blev hans indblanding i sagen også startskuddet til et forløb, hvor kommunens sagsbehandlere krævede hele Søren Sørensens grund og hus gennemgået med tættekam for potentielle ulovligheder.
Søren Sørensen har i fem år kæmpet - og kæmper fortsat - med kommunen for at få fjernet den ulovlige støttemur. Han føler sig trynet.
»Mit indtryk er, at kommunen bevidst chikanerede mig for at få mig til at lade være med at køre sagen mod naboens terræn og støttemur. Hele forløbet har været ekstremt krænkende,« siger Søren Sørensen.
Gennemgangen skete først på baggrund af et luftfoto, hvor Søren Sørensen i et brev fra kommunen fik besked på, at han skulle redegøre for lovligheden af blandt andet et legehus, en terrasse, et cykelskur, et drivhus, et halvtag over en kældertrappe, husets køkkentrappe og en smal fodboldbane i haven.
Dernæst i forbindelse med et såkaldt eftersyn, hvor kommunes sagsbehandler kom på besøg med sin tommestok.
Som konsekvens af kommunens besøg blev Søren Sørensen blandt andet tvunget til at rive et gammelt legehus ned. Det var i strid med en gammel servitut, mente kommunen. Et plasttag til en kældertrappe viste sig også at være 50 centimeter for tæt på skel, og derfor sendte Københavns Kommune det ulovlige forhold - altså de 50 centimeter - i nabohøring hos naboen på den modsatte side. Det havde aldrig generet naboen.
Ligeså måtte Søren Sørensen blandt andet hyre en landmåler af egen lomme for at påvise fejl i kommunens beregninger, der blev brugt som skyts til at vise, at Sørensen havde foretaget ulovlig terrænregulering i forbindelse med etableringen af en smal fodboldbane på sin grund. Efter 15 måneders kamp fik Søren Sørensen medhold i, at han intet ulovligt havde foretaget sig ud over et lille, ubetydeligt hjørne, som kunne klares med tre poser jord.
Ifølge Søren Sørensen trak sagen blandt andet ud, fordi forvaltningen af egen drift udvidede den ulovlige terrænregulering fra tre til 12 meter, ligesom kommunen hævdede, at der var 'stor risiko for jordskred'. Forhold, som senere blev afvist med hjælp fra blandt andet landmåleren, som kostede Søren Sørensen 13.000 kroner.
Se Søren Sørensen fortælle om chikanen fra kommunen nedenunder
»Det er en fuldstændig uacceptabel adfærd. Kommunen chikanerer en sagesløs borger, bare fordi han klager over en ulovligt opført støttemur. Kommunen burde koncentrere sig om det, sagen handler om, nemlig den ulovlige støttemur og den ulovlige terrænregulering,« siger Birgit Philipp, cand.jur. og formand for Grundejeren.dk – Fællesforeningen af Grundejerforeninger i København.
»Vi hylder normalt princippet om, at der er lighed for loven. Det her er ikke bare chikane, men også forskelsbehandling. Kommunen bøjer her reglerne til naboens fordel,« siger Birgit Philipp.
BT har søgt aktindsigt i hele byggesagen, og her afsløres det, at eskaleringen af sagen sker, umiddelbart efter at naboen og dennes rådgiver Julian Wehbi har et møde med enhedschef i byggesagsafdelingen Mirza Hadzibegovic i december 2014.
Forud er gået et forløb, som begynder i 2012, da Søren Sørensens nabo river et gammelt hus ned og bygger et nyt hus på en grund, der ligesom Søren Sørensens skråner meget.
Samtidig med byggeriet bruger nabofamilien overskudsjorden til at terrænregulere, så de kan få en lige græsplæne.
Konsekvensen er, at Søren Sørensen i løbet af 2013 får udsigt til en ni meter lang støttemur af beton i skellet til sin grund, og der sættes ovenikøbet et plankeværk ovenpå. Samlet er højden 340 cm.
Søren Sørensen klager løbende til kommunen, fremgår det af byggesagen, og ved et tilsyn fra kommunen i april 2013 konkluderes det, at terrænet er hævet 115 cm. Støttemuren er 160 cm høj. Terrænet må i Københavns Kommune maksimalt hæves 30 cm i den såkaldte skelbræmme, dvs. fra skel og 2,5 meter ind på grunden.
Da byggeriet er færdigt, søger nabofamilien i 2014 om at få lovliggjort terrænreguleringen og støttemuren, men får afslag. Støttemuren overtræder bygningsreglementet, da den ‘ikke svarer til det sædvanlige for området’ og ‘vil give indbliksgener hos naboerne’ og problemer med ‘afledning af regnvand’.
»Naboerne har ikke byggetilladelse til at terrænregulere - de ignorerer kommunens henstillinger. Og nu slår kommunen altså endegyldigt fast, at terrænreguleringen er ulovlig,« forklarer Søren Sørensen.
Men der slutter sagen ikke.
Blot tre uger efter, i december 2014, bliver der sat et møde i stand mellem naboen og dennes rådgiver på den ene side og tre embedsfolk og chefen i byggesagsafdelingen på den anden side. På mødet lover byggechefen og hans embedsmænd ifølge et mødereferat, at de vil komme med forslag til, hvordan naboens støttemur kan gøres lovlig.
Senere godkender Mirza Hadzibegovic ifølge et telefonnotat fra februar 2015 et forslag fra naboens byggerådgiver om, at støttemuren lovliggøres, ved at den blot omdannes til en hegnsmur, så den kan undtages fra bygningsreglementet. Fidusen er, at der graves et hul på en lille strækning af jorden på Søren Sørensens nabos side. Støttemuren bliver stående.
Samtidig vælger Søren Sørensens nabo at klage over '3-4 overdækninger og småbygninger' og en smal fodboldbane på Søren Sørensens grund. Klagen giver anledning til det, som ifølge eksperter er regulær chikane.
»Hele sagen virker besynderlig, og det ligner magtfordrejning og chikane af værste skuffe. Der sker forskelsbehandling, og for mig at se er der også en overtrædelse af helt almindelige forvaltningsretlige principper, når en allerede truffet afgørelse på den måde omstødes,« siger Henrik Høpner, der er boligadvokat hos Lund Elmer Sandager.
Og kravene fra kommunen: Sørens Sørensens legehus måtte lade livet. Et halvtag, et cykelskur og terrassen skulle efterfølgende BBR-registreres. Cykelskuret og halvtaget dog først efter nabohøringer. Husets køkkentrappe gav dog ikke anledning til nabohøring og BBR-registrering, fordi byggesagsbehandleren med lineal sikrede sig, at trinene ikke var over 30 cm, ligesom det blev afvist, at terrassen er årsag til indbliksgener for naboen. Og som nævnt: Efter 15 måneders kamp viser det sig, at det, som kommunen mente var ulovlig terrænregulering af en fodboldbane på Søren Sørensens grund, kunne klares med tre poser jord, og kommunen trækker kravet om lovliggørelse tilbage.
Og naboens ulovlige støttemur: Den står stadig og skæmmer Søren Sørensens have, på trods af at Statsforvaltningen i en afgørelse i november 2017 konkluderer, at sagen skal gå helt om. Det afviser kommunen.
BT har forsøgt at få en kommentar fra Mirza Hadzibegovic. Han er ikke vendt tilbage. Søren Sørensens nabos byggerådgver, Julian Wehbi, fortæller til BT, at familien anser sagen for afsluttet, og at de derfor ikke vil sige noget.
