Henrik Aagaard er arkitekt og tegner huse.
Han ved lige præcis, hvilke regler der skal overholdes, når et hus skal bygges.
Derfor er han rystet over, hvordan hans egen nabo af Syddjurs Kommune har fået lov til bygge et kæmpe hus, der ifølge Henrik Aagaard er i strid med såvel lokalplan som byggeloven.
»Man er magtesløs og bliver ikke hørt. Det er ligegyldigt, hvad man dokumenterer af fejl i sagsbehandlingen, og hvad man gør af indsigelser, så får kommunen ret,« siger han om forløbet.
B.T. har tidligere fortalt om Søren Mandrup, hvis nabo pludselig hævede sit hus med 1,4 meter i forbindelse med en terrænregulering.
B.T. sætter i en række artikler fokus på naboers retstilstand i byggesager. Overholder din kommune ikke lokalplanen eller byggeloven, så skriv til sris@bt.dk
I den nye sag er Henrik Aagaard vred over, at hans udsigt til Kalø Vig delvis er væk.
Nu står han frem og fortæller, hvordan han sammen med et nabopar også føler sig retsløs.
Sagen begynder i 2015, hvor naboen får mulighed for at bygge et hus ved siden af Henrik Aagaards hus i byen Rønde. Byen ligger mellem Ebeltoft og Aarhus.
Hurtigt viser det sig – ifølge Henrik Aagaard – at byggeriet er i strid med lokalplanen og byggeloven:
Huset ligger blandt andet alt for tæt på skel, og det er også for højt.
Desuden kan Henrik Aagaard fortælle, at naboen har sendt tegninger af ét, men i virkeligheden har bygget noget andet.
Henrik Aagaard er ikke den eneste, der er generet af byggeriet. Også et andet nabopar føler sig ramt. De ønsker ikke at stå frem, men bekræfter deres frustration. Byggeriet har medført store skygge og indbliksgener, ligesom deres udsigt til Kalø Vig også er fortid.
Henrik Aagaard er stærkt kritisk over for kommunens ageren i sagen.
»Henvendelser til kommunen er ren goddag-mand-økseskaft. Når man påpeger, at byggeriet er i strid med lokalplanen, så dispenseres der efterfølgende. Eller også gives der bare tilladelse efter en helhedsvurdering,« siger Henrik Aagaard.
Sammen med naboerne har han allerede brugt 300.000 kroner på at stævne kommunen.
Men hver gang, det er sket, har kommunen blot truffet en ny afgørelse, der tager højde for de ulovlige forhold, fortæller Henrik Aagaard.
»Så har jeg måttet starte forfra, og pengene til advokaten har været spildt,« siger Henrik Aagaard.
Han har allerede fået medhold i Statsforvaltningen, der har slået fast, at der har været mangler i partshøringen.
Han mener, at det er dybt forkasteligt, at der på den måde sker en løbende lovliggørelse af et byggeri, som fra begyndelsen er i strid med alle regler.
»Jeg ved godt, at en kommune godt må dispensere fra en lokalplan. Men hvis den dispenserer fra det hele, hvad så? Hvorfor så overhovedet have en lokalplan og en byggelov, som regulerer, hvad der må bygges,« spørger han.
»Der spekuleres i, at det er bedre at få tilgivelse end tilladelse. Da jeg talte med sagsbehandleren i sagen, sagde vedkommende, at det var synd for naboparret. Synd? Det handler om, at der skal være saglig sagsbehandling, og at lokalplanen skal overholdes. Dispensation skal være undtagelsen,« siger Henrik Aagaard.
I Syddjurs Kommune afviser man kritikken.
»Henrik Aagaard har jo 180 graders udsigt ud over bugten. Det kan da godt være, at han ikke kan se udsigten lidt ovre i den ene side. Men det er ikke et forhold, jeg forholder mig til,« siger afdelingschef i kommunen Britt Raabjerg.
»Man kan sige, at hver gang vi er inde at give en dispensation, så kigger vi på, om det giver mening i det enkelte tilfælde, og det har vi også gjort i denne her sag,« siger hun.
I har givet mange dispensationer. Hvad er lokalplanen værd, hvis man bare dispenserer fra den?
»Der står ikke nogen steder, at man ikke må dispensere fra en lokalplan. Man tager en konkret vurdering og finder ud af, om det giver mening. Så en lokalplan er altså ikke noget, der betyder, at man er fuldstændig låst,« lyder det fra Britt Raabjerg.
Det er ikke lykkedes B.T. at få en kommentar fra naboen.
Henrik Aagaard har droppet sagen mod kommunen, og han afventer i stedet en afgørelse på den klage, han har indgivet til Nævnens Hus.
