Der er stadig intet, der er officielt. 

Men rygterne har længe svirret om Kylian Mbappés ryk til Real Madrid, og nu har de for alvor for fået luft under vingerne.

Den franske stjerneangriber har nemlig lige erhvervet sig en megavilla til 134 millioner danske kroner.

Det skriver det spanske medie La Razon

Ifølge mediet er det Hollywoodstjernedrys på vejen, og den franske angriber får altså hollywoodhunken Richard Gere som nabo.

Også den tidligere Real Madrid-spiller Sergio Ramos ejer et hus i området La Moraleja i den spanske hovedstad.

Tidligere på måneden bekræftede præsidenten for den bedste spanske fodboldrække, Javier Tebas, skiftet.

25-årige Kylian Mbappé bekræftede i starten af maj, at han forlader sin nuværende klub, Paris Saint-Germain, efter denne sæson. Han har spillet i den franske storklub siden 2017.

Den lynhurtige offensivstjerne har allerede skrabet 66 landskampe for Frankrig sammen – og vundet både VM-guld og VM-sølv.