Der var langtfra tale om et spontant mord, da en 22-årig mand i april 2020 blev skudt ned og dræbt i et bandeopgør på Åfløjen i Husum.

Efter politiets opfattelse havde seks mænd fra den nu forbudte bande Loyal to Familia (LTF) forberedt og planlagt mordet i over en uge.

Og i dagene op til selve drabet havde et par af gerningsmændene i dagevis holdt offerets lejlighed i Brønshøj under observation for at blive klar over, om han var til stede i boligen.

Det fremgår af det omfattende anklageskrift mod de seks unge mænd, der er blevet læst op i retslokale 001 ved Retten på Frederiksberg.

Her er mændene tiltalt for især drabet på den 22-årige, drabsforsøg på fem andre bandefjender og anskaffelse af en række skydevåben med tilhørende ammunition.

De tiltalte har ifølge politiet tilknytning til LTF, der på gerningstidspunktet lå i blodig krig med den såkaldte Husumgruppering.

Alle seks nægter sig skyldige i de centrale anklagepunkter.

I mere end tre timer forud for selve nedskydningen af den 22-årige sad to af de tiltalte LTF-medlemmer ifølge anklageskriftet i en stjålen hvid Nissan Qashqai foran offerets lejlighed på Åfløjen og holdt ham under observation.

Politiet offentliggjorde efter drabet og drabsforsøgene i Husum-området i foråret 2020 dette foto af en af gerningsmændene.
Politiet offentliggjorde efter drabet og drabsforsøgene i Husum-området i foråret 2020 dette foto af en af gerningsmændene. Foto: Politiet
Vis mere

Og samtidig kørte mindst et andet LTF-medlem en mørkegrå VW Golf til et aftalt opsamlingssted på den nærliggende Klausdalsbrovej, hvor gerningsmændene blev samlet op efter flugten fra gerningsstedet og deres hvide flugtbil brændt af.

I sin forelæggelse af sagen kunne specialanklager Laura Birch fra Københavns Politi blandt andet vise nævningetinget overvågningsbilleder af en hvid Nissan, som holdt parkeret på parkeringspladsen ved Åfløjen i timerne forud for drabet.

Da det 22-årige offer trådte ud på parkeringspladsen 8. april sidste år efter at have spist sen morgenmad med sin mor og sine brødre, gik de to mordere i aktion. Den ene med en Uzi-maskinpistol – den anden med en pistol af mærket Colt.

Netop som offeret havde sat sig ind på førersædet i sin egen sorte Toyota, blev bilen bagfra beskudt med en regn af projektiler. Tre af skuddene ramte den 22-årige i ryggen, så han blev påført dødelige skudlæsioner.

Da den første tilkaldte politipatrulje nåede frem til gerningsstedet, sad den dødeligt sårede 22-årige bag rattet bleg og gispende efter vejret, hvor også forruden var skudt i stykker.

Bagefter kunne politiets teknikere tælle 26 afskudte patronhylstre fra to forskellige våben på asfalten bag den sønderskudte bil.

Under efterforskningen opdagede politiet ved at analysere trafikken på mobilmaster, at der både omkring gerningsstedet og det sted, hvor flugtbilen blev brændt af, var blevet brugt nogle hollandske telefonnumre.

De er kommet til at spille en uhyre vigtig rolle i retssagen, fordi politiets tiltale mod de seks unge mænd i høj grad hviler på dataoplysninger fra Frankrig.

Ved et af drabsforsøgene i Brønshøj medbragte gerningsmændene blandt andet en maskinpistol af mærket Uzi.
Ved et af drabsforsøgene i Brønshøj medbragte gerningsmændene blandt andet en maskinpistol af mærket Uzi. Foto: Politiet
Vis mere

Her lykkedes det omkring 2019-2020 franske og hollandske myndigheder at knække den krypterede kommunikationsplatform Encrochat.

Encrochat var ifølge politiet en af de største udbydere af krypteret kommunikation, og en meget stor del af brugerne var organiserede kriminelle.

Brugerne troede, at de ved at bruge de krypterede mobiltelefoner kunne kommunikere i skjul, uden at politiet havde mulighed for at følge med.

Man kunne ikke ringe på normal vis fra de krypterede Encrochat-telefoner, som også var frakoblet almindelig forbindelse til internettet. Og en særlig knap kunne bruges til lynhurtigt at slette alt indhold, hvis brugeren eksempelvis blev anholdt.

Da det sidste sommer gik op for Encrochat, at politiet havde knækket krypteringen, udsendte tjenesten 13. juni en advarsel til alle brugere om at skaffe sig af med telefonerne.

De seks forsvarere i drabssagen fra Husum har fra sagens start forsøgt at få materialet fra den dekrypterede Encrochat-tjeneste fjernet fra bevisførelsen. Forsvarerne mener, at det dekrypterede materiale fra de franske myndigheder er for usikkert til, at det med rimelighed kan anvendes i en dansk retssal.

Det synspunkt har de juridiske dommere ved Retten på Frederiksberg foreløbig afvist, men den kendelse er nu kæret til Østre Landsret.

Der ventes først dom i sagen i det nye år.