Midt- og Vestsjællands Politi er mandag morgen til stede i Kalundborg.

Det skyldes et knivstikkeri i byen, hvor to personer er blevet ramt.

Til Ritzau oplyser pressemedarbejder Frederikke Borg Højfeldt, at man modtog en anmeldelse om hændelsen tidligere på morgenen:

»To personer er blevet stukket med kniv, og det er foregået i et drukmiljø. De kender hinanden, og det tyder på, at det er et skænderi eller et internt opgør, der er løbet løbsk,« forklarer hun.

I et opslag på X oplyser politikredsen, at ingen af de to personer er i livsfare:

»Den ene er udenfor livsfare, mens den anden er på vej til hospitalet til behandling, men er umiddelbart også udenfor fare,« lyder det.

B.T. følger sagen.