Det har været et 'utilfredsstillende' år for firmaet Pineapple Entertainment. 

Sådan falder ordene i hvert fald i årsregnskabet for produktionsselskabet, der netop er udgivet.

'2023 har været et uforholdsmæssigt udfordrende år, hvor en række sammenfaldende omstændigheder påvirkede årets resultat negativt – herunder den generelle udvikling i branchen. Ledelsen vurdere resultatet utilfredsstillende,' lyder det.

I beretningen står der dog også, at man forventer et beskedendt overskud i 2024, fordi man har tilpasset udgifterne, produktionerne og forventningerne til markedet. 

Firmaet har ellers indtjent 12,7 millioner i året, men fordi personaleomkostningerne har været på 13,8 millioner, er der en million i underskud. 

Efter skat er årets resultat et underskud på 933.947 kroner. 

Anders Breinholt har ikke lagt skjul på, at han prøver at komme ud af produktionsselskabet, som han har selv har været med til at stife.

I et interview med B.T. fortalte han i sidste måned, at det virkede umuligt at komme ud af firmaet.

»Jeg er stadigvæk delejer af Pineapple, men jeg har intet at gøre med det mere i dagligdagen,« har han fortalt og sagt, at han stadig ejer 24,5 procent af firmaet, som han ikke kan slippe af med.

»I de her tider i branchen er det jo ikke fordi, det går super godt for særligt mange. Det er jo super presset,« forklarede tv-værten.

I sin tid stiftede Anders Breinholt produktionsselskabet Pineapple for at producere sit dengang populære, men nu midlertidigt lukkede TV 2-show 'Natholdet'.

For tiden er Anders Breinholt ansat af Viaplay, hvor han har sit eget talkshow. 

Du kan læse hele interviewet med Anders Breinholt og hans forhold til firmaet HER.