Det var et storsmilende kronprinsepar, der i aftes blev fejret i Det Kongelige Teater

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Der var fornem stil over Danmarks kommende kronprinsepar, da de i aftes deltog i den store fest i Det Kongelige Teater.

Selv om Mary og Frederik efterhånden har deltaget i en hel del festivitas i den sidste uge, var de forbavsende veloplagte endnu en gang.

Mary vinkede smilende til den store folkemængde, der havde samlet sig foran det fornemme gamle teater. Der var dronningestil over hende, mens hun vinkede til de mange fremmødte i sin knaldrøde kjole. Frederik smilede stolt af sin kommende kone. Han glæder sig tydeligvis til at blive gift med hende i dag.

Marys far, John Donaldson, og hans kone Susan har allerede lært lidt af det kongelige »ræs«. De stillede sig velvilligt og tydeligvis i et dejligt humør op til fotografering på vej ind i teatret, og det samme gjorde Marys søskende med ægtefæller og respektive børn. De har allerede fået lidt royal erfaring og virker meget sympatiske alle sammen - ligesom Mary.

Inde i teatret holdt det kommende brudepar hinanden i hånden. De var blevet overladt kongelogen i aftenens anledning og sad tætte og glade sammen, da der blev spillet det berømte australske korværk »The Mary Wedding« af Percy Granger. Janni Spies blev også grebet af den dejlige stemning og gav sin Kristian Kjær et kys i smug.

Kronede hoveder
Der var kronede hoveder fra hele Europa i det traditionsrige gamle teater, hvor der var sat alle sejl til med et spændende og også indimellem overraskende program.

Hele den danske adel var samlet, diplomatiet, embedsmænd og andre prominente personer fra hele Danmark.

Pludselig kom selveste James Bond alias Roger Moore sammen med sin kone, Christina. De to er tætte venner til kongehuset, og Frederik har været sammen med dem flere gange. Christina og Roger Moore var med til barnedåb på Schackenborg i sin tid og kender bl.a. prinsesse Alexandra fra arbejdet i Unicef, og de skal også med til festen på Fredensborg Slot i aften.

»Det er første gang, jeg besøger Det Kongelige Teater. Det glæder jeg mig meget til, og så behøver jeg jo ikke arbejde...« som den verdenskendte engelske filmskuespiller Sir Roger udtrykte det.

Blomsterdekoratør Erik Buch havde lavet et kærlighedssymbol af sammenflettede hjerter, og inde i teatrets forhal stod to kæmpetræer i paradisæblegrene. Mary og Frederik blev mødt af en duft af syrener og blomster i varme røde, pink og rosa farver.