»Det er en utroligt rørende måde, hun melder den her nyhed ud.«

Det siger B.T.s Redaktionschef for Underholdning, som kommenterer på prinsesse Kates video, hvor hun deler den triste nyhed om sin kræftdiagnose.

For det, at prinsessen har valgt at tale direkte til det britiske folk og alle andre, er et godt greb, lyder det fra Fie West Madsen.

»Man kunne have valgt at gøre det via en skriftlig pressemeddelelse, men på den her måde bliver det rørende og meget stærkt.«

Underholdningschefen forklarer, at det på den ene side er meget forståeligt, at prinsessen har haft brug for at komme sig fysisk og at have tid til at få familien informeret på en god måde, men samtidig har det haft en slagside.

»At man har valgt den her kommunikative strategi, hvor informationen er meget sparsom, efterlader rum for mange spekulationer,« siger Fie West Madsen.

»Jeg vil næsten sige, at det er spundet ud af kontrol.«

Til sammenligning er den kong Charles' sygdom meldt ud ret tidligt i hans forløb, forklarer underholdningschefen.

Han er nemlig - ligesom sin svigerdatter - ramt af kræft.

Uanset forløb op til slår redaktionschefen for underholdning fast, at det er en meget trist nyhed.

»Det er klart, at den her nyhed også afkræver lidt eftertanke ved os allesammen for det, der er blevet skrevet på internettet,« siger hun.

Nyheden om prinsesse Kates sygdom blev delt på en video på sociale medier, hvor hun også deler lidt om tiden, hun har været væk fra offentlighedens søgelys.

»Det er meget ærligt, det hun siger. Også at hun deler om, hvordan forløbet har været,« siger Fie West Madsen.

Prinsessen fik nemlig efter en maveoperation at vide, at hun netop ikke havde kræft.

Det viste test dog senere, at hun alligevel havde. En diagnose, hun skulle have delt med sin tre børn, prins George, prinsesse Charlotte og prins Louis.

»Det kom selvfølgelig som et kæmpe chok, og William og jeg har gjort alt, hvad vi kunne, for at bearbejde og håndtere det privat af hensyn til vores unge familie,« lyder det fra prinsessen i videoen.

Prinsessen har ikke delt konkret, hvilken kræftdiagnose, hun har.

Hun er startet forebyggende kemoterapi, oplyser hun i videoen.