Uanset hvilket landskab du passerer, og uanset hvilken båd du sejler med, finder du fred og ro på Göta-kanalens stille vand, hvor tiden synes at stå helt stille
En kanal, der snor sig igennem Pippi Langstrømpe-landet fra Göteborg til Stockholm, og som kun få danskere har oplevet fra en af de tre omkring 100 år gamle tidstypiske, specialbyggede både, som vugger igennem kanalen hvert år i sommersæsonen.
En lille, lækker tur mellem Sveriges to største byer.
Måske ikke den hurtigste, men muligvis den smukkeste og mest mindeværdige.
I to, fire eller seks dage kan du glide langsomt frem igennem kanalen, tværs igennem Sverige og opleve den autentiske atmosfære på de gamle luksusbåde, omringet af skøn og varierende natur.
Det ene øjeblik sejler du gennem vidtstrakte græsmarker, det næste øjeblik sejler du gennem en tæt, dyb skov.
Men uanset hvilket landskab du passerer, og uanset hvilken båd du sejler med, så finder du fred og ro. Og det går langsomt.
Men du har heller intet at nå, for tiden står nemlig ganske stille på det rolige vand i den gamle, håndbyggede kanal. Fra at have været transportvej for fragtbåde er kanalen i dag blomstret op til en oplevelse i verdensklasse.
På den lille, eksklusive båd betaler du ikke for at nå målet. Du betaler for oplevelsen på vejen til målet. Rejsen er ferien. Det afslappende er rejsen, og rejsen er oplevelsen.
Mine to dage var om bord på »Diana« med start i Motala - »Det blå bånds hovedstad«, som svenskerne kalder byen.
Ombordstigningen var med velkomst af kaptajnen, som viste mig til de små, men nyistandsatte kahytter.
Der er ikke plads til meget. Faktisk ingenting. Kahytten består af to enkeltsenge, et lille bord og et fem centimeter dybt skab. Egentlig også alt, hvad du har brug for, men alligevel chokerende småt.
Ligesom restauranten er værelserne bygget op af mahogni og messing og indbyder til fantasier om, hvem der mon har boet her 70 år før dig, hvilke hatte damerne gik med, og hvilken form mændenes manchetter havde til de finere aftenselskaber.
Kort efter indlogering og drømmeri lyder hornet, og båden glider fornøjet af sted.
Fem knob i timen, hvilket er maksimumhastigheden på den smalle kanal.
| I sporet på Janni og Simon Spies Simon og Janni Spies' bryllupsrejse foregik på båden »Diana« i 1983. Små hundrede år tidligere tog H.C. Andersen turen, som han også har beskrevet i »I Sverrig«. Kanalen er 190 kilometer lang og blev bygget med de bare hænder og lidt dynamit. Kanalen blev bygget for at lette handelsvejene i Sverige, men i dag benyttes den til lystfiskeri og sejlads. Kanalen byder på 68 sluser. På turen passerer man flere akvadukter (altså vandbroer hen over motorveje), hvorfra man kan se ned på de stressede biler, mens vi selv sejler langsomt, tøffende derudad. Langs Götakanalen findes 18 gode, afgiftsfri gæstehavne med toiletter og brusebad, som flittigt benyttes af kanalens brugere. Fri adgang til fiskeri, undtagen i Motala. |
Et tempo, som vi nordiske, effektive arbejdsheste ikke kan forstå, førend et par timer eller tre er gået.
Men efter at have snuset rundt på de tre dæk, indåndet urimelig frisk luft og besøgt restauranten, oplever man pludselig roen snige sig ind.
Vi skal ikke nå noget.
Vi sejler altså i et tempo, kun få af os har prøvet at cykle i, men selv denne rolige tøffen bliver afbrudt af de i alt 68 sluser.
Alle sluserne bliver stadigvæk åbnet og lukket manuelt, og det tager naturligvis også sin tid.
Opadslusning: 10 minutter. Nedadslusning: syv minutter.
Og ganske fascinerende er det at betragte det ældgamle håndværk og den geniale ingeniørkunst, der har skabt de 190 kilometer Göta-kanal.
Af samme grund har alle tre både helt særlige mål i både bredde og dybde. Ellers passer de ikke til kanalen.
Når afstressningen har nået dig, kan du sætte dig i en kurvestol på øverste dæk, hive krimien »Roseanna« af Sjövall og Wahlöö frem og læse om mordet på Roseanna, hvis maltrakterede lig bliver fundet i netop Göta-kanalen i en af de berømte sluser.
Men hvis ikke krimigåder lige er dig, kan du bare nyde den fantastiske udsigt. Der er altid noget at se på i det hypnotiserende tempo.
Båden sejler igennem grønne skove, vide marker og små landsbyer. Fra båden får du lov til at se typiske svensk-røde træhuse passere forbi med tilhørende gæstehuse a la Emil fra Lønneberg, ligesom du fra dækket kan gribe ud efter skovens grene.
Og hvad omgivelserne ikke kan byde på, sørger kokken på skibet for.
Når middagen i restauranten er klar, lyder skibsklokken. Maden her er ikke bare smørgås, men derimod velsmagende, kulinariske retter og et bredt udvalg i røde og hvide vine, serveret i mahogni-miljøet med tøjdug og krystalglas. Med et maksimum på 56 gæster på skibet (og så er alle kahytterne fuldt udnyttede med et par i hver) hersker en intim stemning, hvor man kan nyde en samtale med de andre ved det lille seksmandsbord.
Efter en lækker middag kan man trække op på øverste dæk og nyde kaffen over solnedgangen.
Trænger du også til at mærke jorden under fødderne, er der landgang ved en del af byerne langs kanalen. I Vadstena kan du for eksempel se et kloster fra 1300-tallet, eller du kan se Läckö Slot i Läckö.
Göta-kanalen er fuld af lystsejlere og fiskere. Langs kanalen finder du cyklister, ryttere eller bare naturelskere, der vandrer i det fri og hjemmevant vinker ud til bådene.
Vi har overskud.
Man er tæt på land.
Man er tæt på vand.
Man er tæt på skov.
Man er tæt på himlen.
