Den danske telekoncern TDC er efter lang tids forberedelse klar til at gå i gang med sin britiske satsning Easy Mobile, der skal kopiere Telmores succes.

Den danske telekoncern TDC er efter lang tids forberedelse nu klar til at gå ind på det britiske mobilmarked med selskabet Easy Mobile, der skal kopiere Telmores succes på det danske marked.

Easy Mobile lancerede torsdag sit koncept. Easy Mobile er det første selskab i Storbritannien, der tilbyder mobiltelefoni til sine kunder uden krav om bindingsperiode. Salget er udelukkende baseret på internet, og selskabet satser på at levere et enkelt, gennemskueligt og billigt selvbetjeningskoncept, kombineret med en ordentlig kundeservice.

Storbritannien er det første europæiske land, hvor TDC lancerer mobiltelefoni under Easy-navnet.

- Vi er meget glade for at være de første, der lancerer dette produkt i Storbritannien, og forventer stor interesse, siger Frank Rasmussen, adm. direktør for Easy Mobile og stifter af Telmore.

/ritzau/