(**) Odsherred Teaters Sommerrevy. VILD I VARMEN. Medv. Andrea Vagn Jensen, Simon Vagn Jensen, Mei Oulund, Henrik Ipsen og Søren Malling. Instruktion: Claus Flygare. Scenografi: Finn Erik Bendixen. Tekster: Claus Flygare, Henrik Prip, Bo hr. Hansen mfl. Musik: Jan Overgaard
Åbningen på anden akt i Odsherred Teaters sommerrevy "Vild i varmen" var slående for hvad der er forestillingens problem.I første akt af forestillingen var der nemlig brugt så meget krudt på at holde revygenren ud i strakt arm, at det sagesløse lokale publikum ikke anede om det var i orden at klappe i takt til åbningsnummerets um-ba rytme, eller DE ville blive til grin.
Resultat: spredte klaps og samlet forvirring. Og det indrammer faktisk hvad der kan siges om denne revy.
De fem på scenen er overladt til en minimalistisk scenografi:
bare vægge med et par luger i, en lem i gulvet og to skrå ramper. Og ideen bag revyen er at vise, hvordan storbymennesker ter sig tåbeligt, når de kommer på landet og ikke længere kan dække sig bag storbyens popsmarte overfladiskhed.
Derfor så vi fx. Andrea Vagn Jensen og Mei Oulund som to stride mokker på stranden, der klagede over at havvandet blev skiftet alt for sjældent, og at de blegfede lokale var for grimme til at gå uden tøj.
De tre herrer Henrik Ipsen, Søren Malling og Simon Vagn Jensen havde tilbagevendende figurer som stereotype, kedeldragtklædte lokalfæ, der med remseagtig tumbethed kommenterede stort og småt i lillebyen.
Det virkede i løbet af første akt, som om Claus Flygare og holdet faktisk forsøgte at forny revygenren.
Der var et par fine tilløb til nye måder at bruge scenen på, væk fra den traditionelle revys falden på halen komik og karikerede naturalisme. Og i stedet for det bralrende danske grin, var der en let dirrende, hysterisk-desperat undertone, som godt kunne have ført til noget.
Hver især havde de fem spillere glimtvis fine ting, selvom der var langt imellem de lyse øjeblikke.
I anden akt viste det sig dog for alvor, at forestillingen under en fernis af Lex & Klatten-stil og klam politisk pegefinger kabaret anno 1973, bare var en ikke særlig morsom sommer revy.
Man blev ikke vild i varmen, snarere kold i revyen.
