- Jeg er stolt af at sige, at jeg er en lykkelig homoseksuel mand. Jeg er meget taknemmelig for at være den, jeg er, skriver Ricky Martin til sine fans på sin hjemmeside, og springer dermed officielt ud som bøsse.
Ricky Martin, der har to sønner, skriver også at han ikke længere kunne leve med offentligt at fornægte sandheden.
- At fortsætte med at leve som har jeg har gjort indtil i dag, ville være inddirekte at formindske den glød, mine børn blev født med. Nok er nok. Det må laves om. Det var ikke meningen, det skulle ske for fem eller 10 år siden, det er meningen, det skal ske nu. I dag er min dag, dette er min tid, og det er mit øjeblik nu, skriver han.

























