Efter en regnvejrspause, der tog næsten et døgn, er Holger Rune endelig klar til tredje runde ved Monte Carlo Masters efter en kamp, hvor danskeren fik helt vanvittige udfald. 

Herunder får du B.T.s dom over danskerens præstation:

Det havde været en gigantisk sensation, hvis Holger Rune havde tabt til indiske Sumit Nagal på 'hjemmebane' i Monaco. Det kom dog ikke på tale. Men undervejs udviklede kampen sig dybt bekymrende for Rune.

Den danske tenniskomet var sin modstander overlegen, når han først skruede op for sin aggressive spillestil, sin voldsomme serv og de flabede stopbolde. Her var inderen chanceløs – lige indtil regnvejret afbrød opgøret onsdag aften, hvor Rune var foran 6-3, 2-1. Derfra blev det en helt anden snak.

Top 10-spilleren lignede en skygge af sig selv, skovlede boldene i nettet og virkede hamrende usikker, hvilket Nagal udnyttede til at kæmpe sig tilbage i opgøret ved at vinde andet sæt, 6-3.

I det afgørende sæt var det tæt i de første partier, inden Holger Rune tog ketsjeren i den anden hånd og tromlede sin modstander. Kampen endte 6-3, 3-6, 6-2. Knap så betryggende, når langt stærkere modstandere venter.

Foto: Denis Balibouse/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

Det var én. Fire tilbage.

Holger Rune har et gigantisk pres liggende på sine skuldre under turneringen i Monte Carlo, og det kræver derfor som minimum en finaleplads, hvis han skal leve op til det.

Hele 600 ranglistepoint skal den danske tennisprins nemlig forsvare i fyrstedømmet efter sidste års finalenederlag. Og det er blot starten på en grussæson, hvor han har kniven for struben.

Hele 1850 point skal forsvares de kommende måneder, og hvis ikke danskeren formår at gøre det, kan han ende med at brage ned på verdensranglisten. Og det kræver væsentligt bedre præstationer end mod Nagal!

Foto: Sebastien Nogier/EPA/Ritzau Scanpix
Vis mere

She's back!

Efter flere måneders fravær var Aneke Rune igen tilbage i spillerboksen for at støtte sin søn.

Det var første gang siden Australian Open, at danskerens mor var til stede under en kamp på ATP-touren, siden hun meldte ud, at hun stoppede som pressechef for sin søn.

Et stop, som hun i øvrigt tidligere har talt ud om i et stort interview med B.T.

Foto: Denis Balibouse/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

På papiret var det en walkover, og det burde det også have været. Det blev det bare langtfra.

For bedst som det lignede en petitesse at feje Sumit Nagal af vejen, trådte Holger Rune direkte ind i et mareridt, da kampen blev genoptaget torsdag med et HAV af fejl.

Heldigvis rådede danskeren bod på den rædsomme start og spillede sig videre til tredje runde, hvor stjernen Grigor Dimitrov venter. En HELT anden opgave end Nagal.

Opgøret skal også spilles torsdag, og derfor skal Holger Rune allerede i aktion igen om nogle timer.