Danmark havde store problemer mod Qatar i den sidste VM-gruppekamp. Ved pausen haltede danskerne efter, men i sidste ende endte det dog med en sejr på 32-29. For danskerne strålede nogle af de normale reserver, mens Henrik Møllgaard skuffede i defensiven.

Niklas Landin

Anføreren tilbragte hele kampen på bænken og tankede energi før de afgørende kampe.

UB

Jannick Green

Endelig. Andenkeeperen fik chancen og greb den. Han manglede et få gang i sit spil ved dette VM, men det gjorde han mod Qatar. Blev ofte solgt af sit forsvar, men leverede fint alligevel.

10

Niclas Kirkeløkke

Fik sin VM-debut, da han startede på banen. Han virkede nervøs i første halvleg og lavede mange fejl. I takt med, at han blev mere tryg kom de flotte aktioner dog, og syv mål på syv skud er flot.

10

Magnus Landin

Spillede hele første halvleg, og Landin Den Yngre kan akkurat være sin forsvarspræstation bekendt. Offensivt kom han frem til en afslutning, men sendte den langt over mål.

02

Casper U. Mortensen

Han fik hele anden halvleg, God i angrebet, men landstræneren er forstat meget efter Mortensens defensive ageren. Og det er der god grund til.

7

Jesper Nøddesbo

Spillede en dårlig første halvleg - specielt defensivt. Ender dog med at score otte mål på ni forsøg, og hans præstation i angrebet hiver ham op - men med den forsvarsindsats kan det ikke blive til mere.

7

Lasse Svan Hansen

To mål på to afslutninger blev det til for Lasse Svan Hansen i de første 30 minutter, hvor han var på banen. Forsvarsmæssigt var der ikke det store at komme efter. Det rækker til en middelkarakter for højre fløjen.

7

Hans Lindberg

Han blev pillet på et lob af den dårlige Qatar-keeper. Herfra var et en indsats på det jævne fra højre fløjen.

4

René Toft Hansen

Forsvarskrumtapen kom på banen fra anden halvlegs start for at stabilisere det vaklende forsvar. Det lykkedes ikke helt for Toft Hansen.

4

Henrik Møllgaard

Hans dårligste kamp under VM. Henrik Møllgaard skulle have været samlingspunktet og det rolige islæt i forsvaret, men den opgave løste han ikke. Virkede langsom - også når han skulle føre kontraspillet frem ad banen.

00

Kasper Søndergaard

Blev sparet og så til fra bænken hele kampen igennem.

UB

Henrik Toft Hansen

Kun storebror René fik spilletid.

UB

Mikkel Hansen

Fik lov at sidde hele kampen på bænken og spare kræfterne, før det bliver VM-alvor.

UB

Morten Olsen

På trods af, at han var oplagt at spare, styrede han spillet det meste af kampen. Han havde et væld af forskellige medspillere mod Qatar, og derfor kom der aldrig helt flow i spillet.

02

Michael Damgaard

Startede som lyn og torden med fem mål på kort tid. Herfra sad han på bænken, inden han fortsatte sit gode spil i angrebet i anden halvleg.

7

Lasse Andersson

Kom på banen efter 16 minutter. Der er masser af talent i Andersson, men han har ikke altid hovedet med i sine aktioner. Det kostede nogle dumme fejl.

02

Gudmundur Gudmundsson

Han gav reserverne chancen, men holdet virkede uforkuseret. Han var rasende ude på den danske bænk. Rasende på sine spillere. Men han skulle have sat dem bedre op. Lykkedes dog med sin mission om at hvile reserverne.

4