Frihed var omdrejningspunktet da statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) onsdag eftermiddag talte ved fejringen af Rebildselskabets 100 års jubilæum.
Helle Thorning-Schmidt (S) talte onsdag om frihed til de mange tusinde mennesker, der var samlet på Rebild Bakker. Anledningen var Rebildselskabets 100 års jubilæum - en fest for amerikanere og danskere på den amerikanske uafhængighedsdag.
- Den 4. juli står for frihed. Og frihed er vores fælles arv, lød det fra Helle Thorning-Schmidt, der klædt i hvidt matchede de 50 stjerner og 13 striber i det amerikanske flag på talerstolen foran sig.
Netop de fælles værdier som USA og Danmark deler, var ifølge Helle Thorning-Schmidt det, der har knyttet et stærkt bånd mellem de to lande. Et bånd hun efter egen udsagn fik bekræftet styrken af under mødet med præsident Barack Obama i februar.
Helle Thorning-Schmidt pointerede dog, at selvom vi deler værdier, har vi i de to lande forskellige måder at gøre tingene på.
- I Danmark har vi valgt at indrette vores samfund, så der er mindre afstand mellem top og bund, hvor folk betaler deres skat med noget, der minder om glæde, og hvor te-selskaber er noget man går til og ikke noget, man stemmer på, lød ordene fra talerstolen.
Ord der mødte klapsalver i Rebilds tætpakkede bakker.
Der lød også ros til USA for landets klare værdier: frihed, demokrati og sociale rettigheder.
- Værdier, de er klar til at stå på mål for, gå en ekstra mil for og stå i spidsen for, sagde Helle Thorning-Schmidt.
Hendes opfordring til de mange tusinde mennesker, der var samlet på bakkerne var at stræbe mod mere frihed, men uden at glemme rødderne, familien og vennerne.
- Det var ånden bag den første Rebildfest, og den lever lige så stærkt i dag. Det er derfor rebildfesten kan samle så mange, sagde Helle Thorning-Scmidt, inden hun slog over i det engelske med en hilsen til amerikanerne.
Rebildselskabet blev til, da dansk-amerikanske Max Henius i 1911 fik idéen til at bruge et dansk stykke hedelandskab som samlingssted for dansk-amerikanere. Et sted hvor mennesker fra de to nationer hvert år kunne mødes i glæde og fest, træffe familie og venner - og måske også lidt i vemod mindes de mange, der var blevet tvunget til at finde sig en fremtid »derovre«.
